Besøgshunden Hansi er klar 
til tjeneste

Ligesom der findes mænd, der ønsker at tjene deres land og møder op på session, findes der hunde, der ønsker at blive besøgshunde og dermed gøre en forskel for tobenede venner – eller måske er det mest deres mennesker, der gerne vil dele deres firbenede venner med andre mennesker, der ikke længere har kræfterne til selv at have hund.

Derfor mødte 50 hunde og deres mennesker op til TrygFondens hundesession på Plejecenter Poppelbo i Brønshøj, og det blev en hyggelig – men også ganske alvorlig dag. Det er ikke nemt at blive udnævnt til statsanerkendt besøgshund med diplom og eget tørklæde. Det kræver sin hund og en stålsat karakter at blive godkendt – og der er en stor del, der må gå hjem uden titel, for det er ikke hvem som helst, der får lov at få snuden indenfor på et plejehjem.

Hansi er en af dagens håbefulde deltagere. Kirsten er den stolte ejer, og hun fortæller, at Hansi har mediteret på sofaen det meste af formiddagen som en forberedelse til dagens udfordringer. Han virker da også fuldstændig udhvilet og med på den værste, som den slags terrier jo tit er.

Det er TrygFondens hundeteam, der har tilrettelagt dagens prøvelser. Først skal alle hunde tilmeldes ved skranken på plejecentret. Derefter skal hver enkelt hund videre til dyrlægen, der sikrer sig, at den ikke fejler et eller andet.

Smukke Gonzo

Så går turen videre til en hundeadfærdskonsulent, hvor hunden bliver bedømt. Konsulenten vurderer hundens temperament og lydighed og lægger mærke til, hvordan hunden og dens ejermand har det med hinanden. Det er her, det skal vise sig, om hunden er af den nervøse type, eller om den har ro og selvtillid nok til at passe et job som besøgshund.

Derfor bliver hundene blandt andet udsat for en streng dommer i kørestol, krykker, der falder omkuld, og mennesker, der slæber på fødderne. Hvis disse udfordringer også klares, uden at hunden stikker af, så kan den næsten godkendes. Sidste udfordring er en samtale mellem ejer og adfærdskonsulent, hvor de snakker sammen om, hvad det vil sige at være besøgshund. Imens kan hunden tage sig et velfortjent hvil.

De er store og små, tykke og tynde med fine titler eller med grumset baggrund – nøjagtig som menneskene i den anden ende af snoren. Der er Gonzo, hvis smukke pels blev beskrevet som en ”moden kornmark” og ingen tvivl om det: Retriveren har udseendet med sig, og han er da også en elskelig hund på 7 år, der er ivrig spejder sammen med sin herre, Mikkel. Faktisk er Gonzo så elsket af alle børn, at det nu er på tide at skaffe ham endnu flere beundrere hos den ældre årgang, mener Mikkel, og derfor er Gonzo altså også til optagelsesprøve.

Hansis svage punkt

Hero er en kooiker-hund, der holder en passende afstand til de andre. Han har jo sin champion-værdighed at tænke på, og i hans racebeskrivelse står der, at han elsker at jage fugle, mus og rotter. Det ved Hero ikke selv. Han ved derimod, at han er en højtelsket familiehund i en flok, der alle bor hjemme hos Bent.

Der er flere i flokken, der allerede er besøgshunde, så nu er det Heros tur. Måske…

Det største problem for hundene er ikke helbredsattesten. Den klarer de fleste. Det er heller ikke lydighedstesten. Næsten. Nej, den største risiko for at dumpe findes i den fine kagedåse med godbidder. Selv hunde med udseendet i orden og hunde, der holder på den slanke linje og aldrig kunne drømme om at snuse til ulækre ting, har en svaghed for godbidder – og det gælder også Hansi, der ellers har spist godt hjemmefra, siger hans mor, Kirsten.

Hundeadfærdskonsulenten lægger en godbid på hver af sine ben, og så er det Kirstens opgave med myndig stemme at sige nej, når Hansi vil tage godbidderne. Det er her, det viser sig, at Hansi alligevel ikke hører så godt, som dyrlægen ellers mente, den gjorde. Lynhurtigt er godbidderne forsvundet ned i Hansis mave, og han synes parat til at aftage flere.

”Det må I gå hjem og træne,” formaner konsulenten, og det er de ikke det eneste par, der må. Alle hunde har en svaghed for godbidder – og hvem kender ikke det fra sig selv?

En ny kærlighed

Hansi er tydeligvis alt for glad for godbidder, til gengæld har den fuldstændig ro og overblik, da den går videre til de næste prøvelser. Faldende krykker betragter den med interesse, kørestol ligeså, for Hansis inderste ønske er at sidde på skødet, og måske er der endnu mere plads på sådan en kørestol? Hero derimod er slet ikke begejstret for slæbende fødder og krykker, der larmer. Hunden er ung endnu og kigger vantro på sin herre, Bent: Er det her virkelig noget, en ordentlig hund skal finde sig i?

Dagen går, og både hunde og mennesker yder deres bedste. 50 hunde har været igennem samtlige udfordringer og opgaver, og omtrent halvdelen kan gå derfra med titel af nyuddannet besøgshund. Hansi får dispensation for sin svaghed for godbidder og bliver udnævnt som kommende besøgshund, hvor den skal ”arbejde” på et plejehjem i nærheden af dens eget hjem. Hansis mor, Kirsten, modtager på dens vegne halstørklæde, papirer og eget håndklæde, mens Hansi allerede er begyndt at holde øje med, om der ikke skulle være nogen, den kan sidde på skødet af. Og så sker det pludselig: Allis, der bor på plejecentret, kommer forbi og stikker hovedet ind i hundenes prøvelokale. Og det er kærlighed ved første blik mellem hende og Hansi.

Hansi har fundet sit kald i livet, og Allis er allerede begyndt at glæde sig til at få besøg.