Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Jonas på 9 år er ikke i tvivl om, hvad han vil skrive i brevet til Per: ”Bare det var onsdag, så kunne jeg besøge dig igen”.
– Men der er jo heldigvis ikke så lang tid til, det er onsdag, siger Jonas Christensen til sin klassekammerat Frederik Gludsted, mens de lukker deres breve og lægger dem i en bunke sammen med alle de andre breve, som eleverne i 2. B på Lind Skole har skrevet til en række ældre på Lind Plejecenter ved Herning. Når børnene får fri fra skole i dag, vil brevene blive lagt i de ældres postkasser på plejecentret, der kun ligger få hundrede meter fra skolen.
Onsdag morgen er forventningens glæde meget stor. Eleverne skal igen besøge de ældre på plejecentret – deres såkaldte forkælelsesvenner. Det har de gjort hver onsdag formiddag, siden de begyndte i 1. klasse, og de har alle faste makkere der. Nogle ældre har kun én eller måske to, mens andre har tre.
Læs også: Lonnie kåret som verdens bedste bedste
Det hele begyndte for fem år siden, da ledelsen på plejecentret rettede en henvendelse til skolen, fordi de gerne ville have skolens kor til at komme og synge for de ældre.
Det er her, Belinda Hornshøj, 56, kommer ind i billedet. Foruden at være klasselærer er hun nemlig også musiklærer.
Børnenes sang gik direkte ind i hjerterne på de ældre, og fra plejecentrets side havde man et stort ønske om, at samarbejdet med skolen og børnene kunne udvides, da man kunne mærke en masse positive effekter hos beboerne.
Belinda Hornshøj var med på idéen, men indrømmer, at det var lidt svært at få det hele organiseret. Skolens ledelse, hendes kolleger og børnenes forældre skulle bakke op om det.
– Både børnene og de ældre har utroligt mange værdier, som de kan give hinanden. Børnene kan fortælle om deres skole, fritid og hjem, mens de ældre kan øse ud af stunder fra deres liv. Vi kalder de ældre for vores forkælelsesmakkere, fordi vi en time om ugen er omkring dem helt på deres præmisser, siger Belinda Hornshøj.
Se også: Maria Louise er pilot: Flyver til kaffe hos mor og far
Eleverne går i samlet trop til plejehjemmet, og da de nærmer sig, har flere af de ældre allerede taget opstilling på en altan for at byde velkommen med vink og glade tilråb. Børnene gør gengæld med at hoppe og vinke, og efter instrukser fra Belinda forsvinder de ud på stuerne til deres forkælelsesmakkere.
Per Nykjær, 62, stråler om kap med sommersolen, da Jonas træder ind ad døren. Jonas’ klassekammerat, Anna Andersen, skulle også have været med, men hun er syg i dag.
– Tak for brevet, Jonas. Se, jeg har hængt det her på tavlen sammen med alle dine andre søde breve. Jeg har sådan glædet mig til, at du skulle komme, siger Per, da de to sætter sig i sofaen. Per er uddannet tømrer og har glædet sig til at vise Jonas nogle ting, han er begyndt at dreje i træ.
– De er jo mega flotte. Tror du, at jeg kan lære det?
– Helt bestemt, siger Per og ser over mod et bord med mange hundrede brikker til et puslespil.
– Skal vi...?
Og selvfølgelig skal de det. Man kan nemlig godt lægge puslespil samtidig med, at man snakker.
I en anden lejlighed har tre piger dannet en halvcirkel omkring Else K. L. Sørensen. Forrige onsdag havde de tegnet hendes hånd på et stykke tyndt pap og hjemme på skolen gjort det samme med den ene af deres egne hænder. De to ”hænder” er nu sat sammen, så deres fingre kan flettes, og inden i har eleverne skrevet små vers og hilsner til deres forkælelsesmakker. Nicoline på 9 år skriver: ”Kære Else. Jeg har lavet denne her specielle venskabshånd, fordi jeg holder meget af dig og håber, at du må leve mange år endnu. Kærlig hilsen Nicoline”.
Og så er der klistret et par flødekarameller på – slik, som børnene fik, da de ældste elever på Lind Skole holdt sidste skoledag.
Eleverne er på plejecentret en time, og den sidste halve af besøget synger de sammen.
– Det er nærmest en ønskekoncert. De ældre kommer med deres ønsker til sange eller salmer. Dem øver vi så i skolen, så vi er godt forberedt, siger Belinda, der kan fortælle om en sød episode, da en af eleverne var til begravelse. Han kunne alle salmerne udenad, og det undrede hans forældre meget: ”Dem har jeg da lært i plejehjemstimen”, kom det stolt fra knægten.
Læs også: Sara og Jette indrammer Familie Journals gamle forsider: Vi giver bladene nyt liv på væggen
Så er det tid til farvel, knus og kram. Og ”på gensyn” og ”jeg skriver et brev”. Og mens eleverne syngende går tilbage til skolen, gør de ældre sig klar til at spise dagens varme mad – mange indtryk rigere.
Belinda siger, at det handler om at åbne op. Invitere indenfor. For skolen og for plejehjemmet. Gøre murstenshuse til huse af transparent glas. Dele vores kultur og tilgang til verden. Fjerne vores skodder. Dele med hinanden, hvem vi er...
Projektet er blevet så populært, at Belinda nu arbejder sammen med Herning Kommune og er købt fri en gang om ugen for at videreudvikle ideen. Desuden har hun stiftet HeartWork, hvis primære formål er at skabe relationer mellem generationer.