Min egen favorit: Tobias og tonerne fra værtshuset

Tobias Ahnfelt-Rønne, der udgør den ene halvdel af Dansvingerne, er ikke et øjeblik i tvivl, når han skal udpege sin favorit blandt dansktopsange op gennem historien:

– Mit yndlingsnummer er “Sidder på et værtshus” fra 1971. Det er skrevet af og indspillet af John Mogensen på hans solo-debut-lp og senere genindspillet i en lige så fantastisk version med Bjarne Liller.

– Jeg hørte den første gang i gymnasiet. Kammeraterne og jeg havde en stambar, og når den skulle til at lukke, satte bartenderen “Sidder på et værtshus” på. Så vidste alle, at “dagen bryder frem - nu må jeg vist hjem”, som John selv udtrykker det i teksten. Så min forkærlighed for netop den sang er selvfølgelig præget af ungdommelige minder, men den tåler også efterrationaliseringer fra en voksen mand, fastslår Tobias og fortsætter:

– Det, der blandt andet gør den så fantastisk, er, at den er ligetil og ærlig. Det er ingen hemmelighed, at John Mogensen lidt for ofte fik en tår over tørsten, og det er jo simpelthen det, sangen handler om. Der er ikke noget, der er forsøgt skjult. Sproget er enkelt og kan uden hindring vandre lige ind i den danske folkesjæl og danskernes hjerter.

Mogensens sprogblomster

– Sangeren charmerer lytteren ved hjælp af jazzede popakkorder, som udfordrer øret. Og når musikken oven i hatten er kombineret med et set med datidens øjne lettere provokerende sprogbrug, har man en sang, som på én gang lyder af noget hjemligt, velkendt, og samtidig fører lytterne ud på ukendte veje. Det er efter min mening i den blanding, at det interessante musikstykke opstår. Derfor er det også det, jeg selv konstant søger efter, når jeg laver musik til Dansvingerne. Det er imidlertid ikke så let, som det lyder.

Katrine Daugaards yndlingssang er en ikonisk Melodi Grand Prix-klassiker. Læs mere her.

– John Mogensen var kendt og måske endda berygtet for at lægge sig ud med etablissementet. Dybbøl Mølle maler i hans formulering for eksempel “af helvede til”, Sofie "smider tøjet” eller som han synger i "Sidder på et værtshus": “Hjem til skideballen, vor herre bevares”. Frisproget skal ses i forhold til den øvrige dansktop, som var pæn og poleret – ligesom John Mogensen havde været det i Four Jacks. Han blev afvist af Jonny Reimar, da han præsenterede "Der er noget galt i Danmark" for ham". John var autentisk og tro mod sig selv, og jeg tror blandt andet, det er derfor, at han stadig er populær i dag. Så populær, at Ole Bornedal har lavet en hel spillefilm om film om hans liv, "Så længe, jeg lever".

Nostalgisk nydelse

Kom med bag om optagelserne til "Syng med & tip et hit".

– At det lige blev Bjarne Liller, der i 1982 genindspillede sangen backet op af Papa Bues jazzband, var naturligt og gør kun sangen bedre. Hverken Liller eller Mogensen blev ret gamle, og de havde begge et – lidt for – kærligt forhold til alkohol. Derfor mister sangen ikke sin autencitet ved at blive fortolket af Bjarne Liller. Og der er detaljer i begge versioner, som gør sangen interessant og langtidsholdbar. Papa Bues band understreger naturligvis det jazzede i sangen.

– Der er ganske få sange, som er så stemningsfylde som "Sidder på et værtshus". Og er der noget, musik kan og bør, så er det at skabe en stemning. Når jeg sætter sangen på, bliver jeg henført i nostalgisk nydelse, siger Tobias Ahnfelt-Rønne.

Læs om Bjarne Lisbys mest vanvittige juleoplevelse her.