Slægtsforskning: Hovsa, der var lige en søster...

Lørdag, 19. januar 2019

af Helle Lyngbo. Foto: Søren Lamberth

Laila Glerup og Conny Weedfald er begge vokset op i den tro, at en anden mand var deres far. Men faktisk er de søstre, for de har samme far – og i øvrigt nogle yderst komplicerede familieforhold. I juni i fjor mødte de hinanden for første gang og blev hurtigt enige om, at familiernes hemmelighedskræmmeri ikke er af det gode.

Laila og Connys ægtefæller skal ikke blive forundrede, hvis de en dag kommer hjem og ser, at der er tegnet et stamtræ på væggen i stuen. For de to kvinder har familieforhold så indviklede, at momsregnskab og andengradsligninger er vand ved siden af.

For et halvt år siden kendte de to ikke hinanden – ja, de kendte end ikke til hinandens eksistens. Men siden juni i år har de vidst, at de er søstre.

Laila Glerup og Conny Weedfald har samme far, ved de nu, men de er begge vokset op i den tro, at en anden mand var deres far. Laila havde en god og tryg opvækst i Tyvelse på Midtsjælland, og hun var glad for sin far, vejarbejderen Arne, der lærte hende at lappe cykel og skifte olie på bilen.

Conny var også meget glad for sin far, Børge, omend han havde det med at slå på hendes mor. Familien boede i Københavns nordvestkvarter, og mindst en tredjedel af sin barndom hentede hun stabilitet på et børnehjem.

Læs også: Søstre fandt hinanden efter 40 år

Søstre fik hjælp fra slægtsforsker

Så langt kan vi alle være med. Men nu er det, der skal kaffe på kanden og gang i de små grå, for intet var, som det udgav sig for at være: Connys biologiske far var i virkeligheden hendes farbror, Dres, og hendes mindre søskende var retteligen hendes halvsøskende og samtidig hendes fætre og kusiner.'

Lailas far var steril, og hendes mor havde fået hende med ”assistance” fra Dres, som i øvrigt var gift med en kvinde, der var søster til Connys farbrors kone. Hvabehar, siger vi bare…

At Laila fandt Conny i juni, skyldes hendes egen ihærdighed − og Per Andersens. Sidstnævnte er næstformand i Danske Slægtsforskere, og uden hans kompetence og stædighed havde Laila Glerup, 52 år, aldrig løst mysteriet om sit fædrene ophav, og hovsa – lige fået en halvsøster med i forbifarten.

Læs også: Mine søstre skulle ikke have været født

Mor var utilpas

Allerede som lyslokket teenager havde Laila mistanke om, at hendes rødhårede mor og hendes mørkhårede far ikke havde lavet hende. Men alle munde blev knebet i, når hun forsøgte at spørge til det.

En sommerdag i 2012, fem år efter hendes fars død, sagde Lailas mor så pludselig, at hun havde noget, hun ville fortælle Laila.

– Jeg kunne se, at hun var utilpas ved situationen, men hun fik da sagt, at min far ikke var min biologiske far. Det var en mand ved navn Dres. Hun havde ikke sagt noget før, fordi hun egentlig havde lovet min far, at hun aldrig ville fortælle det til mig. Jeg beroligede hende med, at Arne altid ville være min far i mine øjne, og at jeg jo desuden havde haft en mistanke om det i mange år, fortæller Laila.

Af medfølelse med moren undlod hun at forsøge at presse flere oplysninger frem den dag, men i sit stille sind planlagde hun en alvorlig samtale med moren, når de to uger efter var kommet hjem fra en rejse til Jylland.

– Men min mor døde den dag, vi ankom til Jylland, siger Laila stille.

Efter begravelsen begyndte tankerne om hendes biologiske far at rumstere igen, og Laila kom i tanke om, at en af hendes ældre kusiner på farens side altid havde set så sært indeklemt ud, når hun som teenager luftede sine tanker om, at hun nok havde en anden far.

Og ganske rigtigt, kusinen havde fået mundkurv på, for ingen måtte tale om, at Lailas mor var blevet gravid, selv om hendes mand ikke kunne få børn. Heldigvis havde kusinen to oplysninger, som i sidste ende førte til, at Laila kom i mål. Kusinen kunne huske, at bemeldte Dres havde været sammen med en bekendt af familien, Anna Sarkov, og at hun havde boet i Skyttegade i København.

Slægtsforskning for begyndere: Så stor er din familie

Svar på dna-prøve

Laila googlede og granskede, men hun kom ingen vegne, før hun en dag fik kontakt til slægtsforskeren Per Andersen. Han brugte også en rum tid på at lede i blandt andet folketællinger for at finde en mand, som hed noget, der kunne forkortes til Dres. Omsider dukkede en Rasmus Andreas Jørgensen op som logerende hos Anna Sarkov i Skyttegade. Måske var det Dres? I folketællingen stod også en fødselsdato, og alderen passede meget godt.

På slægtsforskningshjemmesiden, myheritage.dk, fandt Per Andersen Rasmus Andreas Jørgensens navn på en slægtstavle tilhørende en Sussie Bente Jørgensen. Han var opført som hendes farbror og havde også den rette alder.

Per tog kontakt til Sussie, som kunne fortælle, at hendes farbror Dres var død i 2004 – en oplysning, der også kunne bekræftes i folkeregistret.

Men var det så den ”rigtige” Rasmus Andreas Jørgensen, den mand, der var biologisk far til Laila?

Ja, Sussie var frisk på at få taget en dna-prøve, og da svaret kom fra USA, var der banko: Den viste, at Sussie og Laila var nært beslægtede. Det stemte overens med, at de jo måtte være kusiner, eftersom Sussies far, Børge, og Lailas biologiske far, Dres, var brødre.

– Men så har du jo også en halvsøster, sagde Sussie, da hun talte i telefon med en noget overrasket Laila.

Læs også: Slægtsforskning gav Linda to mødre

Han var bare donor

For Sussie vidste, at hendes søster, Conny, indtil hun var 12 år, havde troet, at hendes far var den samme som Sussies, altså Børge. Men den dag, Conny skulle indskrives til konfirmation, opdagede hun, at det var hendes farbrors navn, Rasmus Andreas Jørgensen, der stod på navneattesten.

– Ja, det er rigtigt. Jeg blev virkelig ked af det den dag, jeg opdagede, at mine forældre ikke havde fortalt sandheden, siger Conny, som kun havde mødt sin farbror to-tre gange.

– De to brødre kom ikke så godt ud af det med hinanden. Måske fordi Dres havde været kæreste med min mor, før min far var det, tilføjer Conny.

– Da jeg var 24 år, døde min far, Børge. Dres mødte ikke op til begravelsen, så jeg ringede bagefter til ham for at spørge, om det var, fordi jeg var der, at han ikke var kommet. Han forklarede, at han var syg, men at han ville komme forbi og besøge mig en dag. Men han kom aldrig, siger Conny lakonisk. Og hun slog sig til tåls med, at Dres jo også kun havde været ”donor” – Børge havde været hendes far i enhver anden forstand end lige netop biologisk.

Læs også: Slægtsforskning gav Birgit mange svar

Hallo, jeg er din søster

En dag i juni i år ringede Laila så og præsenterede sig for Conny som endnu en halvsøster – og fra den dag har mulige familierelationer rusket grundigt op i Connys hjerne og hjerte.

For mens Laila har arbejdet videre på det indviklede stamtræ ved hjælp af internettet og opringninger til fjernere familiemedlemmer, har Conny, 62 år, bidraget ved at gå tilbage i tiden og huske på ellers for længst glemte familiære forbindelser og situationer.

I juni mødtes hun og Laila for første gang – de havde aftalt at tage en tur til Lolland, hvor en anden kusine med viden om familierelationerne bor. De var spændte på, hvor meget de mon lignede hinanden, og om de mon ville have noget at tale om på den lange biltur fra Bjæverskov på Midtsjælland, hvor Conny bor, til Lolland.

Samtalen gled dog ubesværet, og det har den gjort siden. Men kun per mail og telefon – først i dag, hvor Familie Journal har sat søstrene stævne, mødes de for anden gang ansigt til ansigt.

– Det er lidt underligt, for vi har jo af gode grunde ikke opbygget et søskendeforhold. Men alligevel er der et eller andet mellem os, der ikke kan beskrives, siger Laila, og storesøster Conny nikker og tilføjer, at der samtidig også er noget skræmmende ved familiernes hemmelighedskræmmeri.

– For en halv snes år siden boede vi i Ejby, og her var Laila og hendes mand tæt på at købe hus. Potentielt kunne vores børn jo have mødt hinanden og være blevet kærester, siger Conny.

De er enige om, at der aldrig skal være hemmelighedskræmmeri i deres egne familier, og de opfordrer til, at man er åben om familieforholdene. Også selv om de ikke er lige efter bogen.

Slægtsforsker løste gåden

Per Andersen er næstformand i foreningen Danske Slægtsforskere, der har 7.500 medlemmer. Foreningen har omkring 40 lokalforeninger tilknyttet, så der er altid mulighed for at komme i kontakt med andre slægtsforskere. Desuden udgives bladet Slægtsforskeren fire gange om året. Læs mere på slaegt.dk og dsshop.dk.

– Vi havde ikke fundet hinanden, hvis det ikke var for Per. Det var totalt umuligt, siger Laila.

Læs også: Slægtsforskning i Kirsten Siggaards familie