Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Et langt brev, så du må forkorte det eller smide det ud.
Du er en livsklog kvinde, og som så mange andre læser jeg din brevkasse hver uge. Gode svar, positive og negative. Man kan ikke gøre alle tilpas. Ens opvækst, vilkår, økonomiske situationer osv. gør sig gældende.
Det, jeg vil frem til, er, at man selv kan gøre en forskel ved sit liv. Det koster sved, tårer og hårdt arbejde, men det er sliddet værd.
Jeg skulle kun have været en plet på lagnet, fortalte min mor mig flere gange i min barndom. Heldigvis havde jeg en kærlig far.
Jeg blev mobbet i skolen, men fortalte det aldrig til nogen. Var et skravl, som mange gange måtte forsømme skolen på grund af det. Til trods for dette fik jeg en god uddannelse. Fik et godt job. Blev gift, fik to sønner. Blev skilt.
Puk Elgård om sin opvækst: Tavsheden var det værste
Helbredet skrantede. Havde ingen penge. Måtte opgive mit arbejde. Kom i diverse arbejdsprøvninger, alle positive. De sidste seks år af mit arbejdsliv var i en kantine, men jeg blev fyret på grund af nedskæringer og kunne gudskelov gå på pension.
I dag lever jeg et liv fuld af taknemlighed til den by, jeg nu bor i, og alle mine venner er gode ved mig. Vær ved andre, som du selv vil behandles. Det er mit motto. Det kommer man langt med.
Puk, du er en klog kvinde, sød og med empati. Jeg beundrer dig meget, du har meget i din rygsæk.
Alle mennesker har deres historie, denne var min. Jeg elsker at skrive på gammeldags måde, det er min terapi til selvhjælp.
Farmor
Læs også: Brev til Puk Elgård: Et nederlag at tale med en psykolog?
Kære Farmor
Jeg kunne ikke drømme om at smide dit brev ud. Jeg smiler over hele hovedet, mens jeg læser det. Sikke et klasseeksempel på, at man kan overleve meget, hvis man har en stærk vilje.
Du er et forbillede, og jeg er sikker på, at du vil være en inspiration for brevkassens læsere. Jeg kan simpelthen så godt forstå din lettelse over at være på pension. Nu ler du måske, men jeg kan afsløre for dig, at jeg også glæder mig, til det bliver min tur.
Hvis man har haft en belastende opvækst, bruger man gennem hele livet kræfter på at holde sig selv oppe, samtidig med at man skal være forælder og i øvrigt passe ind i samfundet.
Brev til Puk Elgård: En hård start behøver ikke at give et dårligt liv
Så bliver det en kæmpe lettelse den dag, man ikke længere skal være nervøs for, om man en dag bliver for dårlig til at passe sit job.
Du klarede den. Bravo!
Tak for dit brev. Jeg håber, din fremtid ser lys ud, og at du nu kan høste frugterne af dit hårde slid.
Kærlig hilsen Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?