Min egen favorit: Sangen, der satte sig fast i Kims system

Fredag, 15. februar 2019
af Johan Isbrand, Foto: Gregers Overvad
Som sangskriver er Kim Schwartz selv en mand med noget på hjerte, så han ved, hvad det kræver at ramme plet. John Mogensen fik efter Kims mening formidlet den helt rigtige følelse med sin oversættelse af et amerikansk hit, der på dansk blev til "Ensomhedens gade nr. 9".
Kim Schwartz og kunsten at skrive en sangtekst, der går elegant i hjertet

Når den 55-årige trubadur fra Køge, Kim Schwartz, skal udnævne sin favorit blandt alle tiders dansktopsange, har man muligvis på forhånd en idé om, hvor det bærer hen.

Kim har jo i omkring 25 år været leveringsdygtige i ørehængere til både sig selv og et væld af andre kunstnere – senest sin mentee, Peter Edelmann. Og sangene har ikke blot været kendetegnet ved fængende melodier, men også ved en vis tyngde og alvor på tekstsiden.

Hans erklærede yndlingssang ligger i klokkeklar forlængelse af den tendens og er alt andet end en sorgløs popsang. Den blev lanceret på dansk i 1975 af salig John Mogensen, og titlen er ”Ensomhedens gade nr. 9”.

Læs her om trommeslager Frank Thøgersen fra Kandis og hans store kærlighed.

– Jeg hørte denne sang første gang for længe siden, og uden, at jeg i grunden lagde særligt mærke til det, sneg den sig ind i mit system. Der er den befundet sig lige siden, fortæller Kim.

Musik er medicin

– Som man måske ved, er sangens originaltitel ”Gentle On My Mind”. Den er skrevet af John Hartford i 1967 og blev et sandt verdenshit, da både Glen Campbell og Dean Martin indspillede deres versioner af den, fortæller Kim og fortsætter:

– Det er lykkedes for John Mogensen at skrive en dansk tekst, som går lige ind i hjertet, og det er i mine øjne det, der kendetegner en god sang. Der er utallige eksempler på andre danske oversættelser, hvor det ikke er lykkedes på nær samme elegante måde, hvis jeg skal sige min mening.

Hilda Heick har også en yndlingssang fra dansktopuniverset. Læs om den her.

– Sange er en slags minder for os alle. Helt ubevidst begynder man at se billeder på nethinden, når man hører en gammel sang. Det er i øvrigt en af grundene til, at musik er et utrolig godt redskab, når man arbejder med demente mennesker. Underbevidstheden arbejder, når musikken spiller, og i processen dukker følelserne, der knytter sig til sangen, frem af glemslen. Særligt i de situationer, hvor vi har tiden til at fordybe os.

– For at sige det kort: Musik er medicin, og der er nærmest ikke det, den ikke kan hjælpe på. Jeg er utrolig glad for i et kvart århundrede at have været så privilegeret at have mulighed for at skrive og arbejde med musik. Der er skønt at opleve, hvad musik kan gøre ved mennesker, fastslår Kim Schwartz.

Hør jubilæumsradioudsendelsen med hele Danmarks Dario her.