Brev til Puk Elgård: Unge i dag har måske mere travlt end nødvendigt

Kære Puk

Jeg kan blive så ked af det, når jeg læser om ældre, som bliver beskrevet som gamle, bitre/sure mennesker.

Jeg er 70 år, mine otte børnebørn er stadig hjemmeboende, og jeg kan heldigvis stadig både hente og bringe dem, så vi ses jævnligt, men jeg frygter, at det ikke varer ved.

At invitere i dag er ensbetydende med mad og drikke og ikke som før til en tår kaffe, og jeg kan godt mærke på både mig selv og andre ældre, at man begynder at blive mere nervøs ved at invitere.

Man kan for det første ikke overkomme så meget mere, og hvad skal man servere? Og det er dyrt ud af en pension.

Læs også: Føler mig pludselig meget overset

Ja, de unge har travlt i dag og måske også mere travlt end nødvendigt. Både børn og voksne skal gå til så meget i fritiden, prøv at skære lidt ned.

Hvis de ikke har så travlt, så er det måske også nemmere at få tid til lige at stikke hovedet ind til en hurtig tår kaffe og en snak end at afse tid til at planlægge et besøg på forhånd.

Jeg tror, det ville betyde så meget for de ældre, og at der på den måde ville være færre af de ”sure og bitre”. Husk, I bliver forhåbentlig også selv en af de ældre en dag.

Noget helt andet er, at man efterhånden frygter at blive gammel, når man hører, hvordan de ældre og syge bliver behandlet i dagens Danmark.

En ældre, men ikke sur bedste

Læs også: Brev til Puk Elgård: Er ikke i tvivl om, min mor er dement, men...

Kære En ældre, men ikke sur bedste

Jeg synes, du har en god og meget vigtig pointe i forhold til, hvad et besøg er. For et besøg kan sagtens være til en kop kaffe. Det behøver slet, slet ikke at være til en stor middag.

Jeg tror egentlig, det er en opgave for de ældre at forstå, at det er okay bare at diske op med en kage fra bageren og en tår friskbrygget kaffe. Jeg kender i hvert fald en del ældre, som sætter alle sejl til og laver både hovedret og dessert og kager til kaffen, fordi de gerne vil gøre en masse ekstra, når der kommer nogen.

Men det kan faktisk resultere i, at alle bliver trætte, og det hele bliver så krævende og planlagt.

Jeg hepper så meget på din løsning − at man godt lige kan smutte forbi en halv times tid og måske endda selv tage kagen med. På den måde er det meget mere overskueligt for både vært og gæst.

Tak for et fint input.

Kærlig hilsen Puk