Opskrifter

Tomatboller

Onsdag, 10. april 2019af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Disse tomatboller er lækre, som de er, men kan også bruges til sandwichboller eller som tilbehør til supper og gryderetter.

Ingredienser til tomatboller:

(4 pers.)

25 g gær
3 dl tomatjuice
1 tsk. fennikelfrø
2 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
200 g hvid fuldkornshvedemel el. speltmel
200 g hvedemel

Pensling og pynt:
½ dl yoghurt naturel 3,5 %
2 store tomater
1 spsk. olivenolie
1 spsk. tørret timian

Prøv også: Boller med spinat og feta

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i tomatjuicen.
Hak fennikelfrøene fint og vend dem i juicen sammen med olie, salt og hvid hvede eller speltmel.
Tilsæt det meste af hvedemelet og ælt dejen. Tilsæt evt. mere mel under æltningen, men ikke mere, end at dejen lige akkurat kan slippe fingre eller dejkrog.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 45 min.
Del dejen i 10 og form dem til boller.
Læg bollerne på en plade med bagepapir.
Rør yoghurt med 2 spsk. vand og pensl bollerne.
Skær tomaterne i skiver og læg en skive på hver bolle.
Dryp lidt olivenolie over hver tomatskive og drys med timian.
Lad bollerne hæve i 30 min.
Bag dem ved 200° i ca. 20 min.

Se også: Peperoni-gifler