Opskrifter

Koldhævede boller med solsikkekerner

Fredag, 21. marts 2025Af Linn Grubbstöm Foto: Columbus Leth
Koldhævede boller med solsikkekerner – luftige og lækre boller, perfekte til enhver lejlighed.
1 t
12 stk
Koldhævede boller med solsikkekerner:
5 g gær
5 dl vand
1 spsk. honning
1 spsk. olivenolie
1 spsk. salt
150 g ølandshvedemel
350 g manitobahvedemel
50 g solsikkekerner
50 g havregryn

Fremgangsmåde:

  1. Smuldr gæren i en skål.
  2. Rør gæren ud i vand.
  3. Hæld honning, olie og salt i skålen, og rør rundt.
  4. Tilsæt begge slags mel, havregryn og solsikkekerner, og rør rundt i skålen med en ske. Dejen skal være klistret.
  5. Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad den hæve på køkkenbordet i 1 time.
  6. Lad derefter dejen hæve på køl i ca. 12 timer. Tænd ovnen på 250°.
  7. Opvarm en bageplade i ovnen.
  8. Skær boller ud af dejen med en dejspartel eller en stor, skarp kniv.
  9. Dyp spartlen i vand eller rigeligt med mel, så den ikke klistrer til dejen.
  10. Spænd bollen op ved at skubbe kanterne ind under bollen med spartlen, og overfør bollen til en bageplade beklædt med bagepapir.
  11. Træk bagepapiret over på den varme bageplade, og sæt den i ovnen.
  12. Bag bollerne i 10 minutter. Skru ovnen ned til 220°, og bag dem i yderligere 5-10 minutter, til de er flot gyldne og gennembagte.
  13. Afkøl bollerne på en bagerist.