Opskrifter
Scones med pastinak, timian og cheddar
Fredag, 7. marts 2025Af Nadia Mathiasen Foto: Stine Christiansen
Lækre, luftige scones med pastinak, timian og cheddar – en perfekt kombination af sødt, krydret og salt.

30 min
12 personer
Scones med pastinak, timian og cheddar:
150 g pastinakker (skrællet vægt)
1 håndfuld frisk timian
250 g hvedemel
3 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
75 g koldt smør
75 g revet cheddar
150 ml mælk + lidt til pensling
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 220°.
- Skræl og riv pastinak.
- Skyl og pluk timian.
- Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
- Skær smørret i tern, og smuldr det i melblandingen.
- Vend pastinak, timian og cheddar i dejen, og saml den med mælk uden at ælte mere end nødvendigt.
- Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud, til den har en tykkelse på ca. 2 centimeter.
- Udstik scones med et glas eller en rund udstikker, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Pensl sconene med mælk, og bag dem i ovnen i ca. 12 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Hjemmebag
Scones med kærnemælk