To rugemødre gav Lars og Bjarke tre døtre: Tænk, at vi har fået en familie

For lidt over et år siden blev Bjarke Damm og Lars Lundgaards liv for evigt forandret og beriget med tre små døtre; Anna, Lili og Nora.

Bjarke, 42 år, er fra Kruså, og Lars, 42 år, er fra Hedensted. De mødte hinanden i København for snart 20 år siden. I 2011 begyndte drømmen om familie for alvor at spire.

De undersøgte mulighederne og blev ret hurtigt enige om, at de ikke ville dele børn med et andet par. Adoption var i deres overvejelser, men de ville gerne være lidt mere med i processen. Så de fandt frem til, at en rugemor ville være den bedste løsning for dem.

Tilbage i Danmark blev de dog usikre på projektet, der også er en ganske bekostelig affære. Og så gik årene.

– Vi tog det op flere gange i de følgende år, så det blev lidt af en følelsesmæssig rutsjetur. Det ene øjeblik var vi helt klar på ”projekt baby” og involverede også vores familier og venner i det. Det næste øjeblik blev projektet sat på standby.

– Ikke af manglende lyst, men fordi vi rendte panden mod muren, når processen af den ene eller anden årsag blev for uoverskuelig, fortæller Bjarke.

I 2015 havde de opgivet. Næsten.

Læs også: Michelles karate har givet os en helt ny familie

Som en drøm

– Vi var i hvert fald begyndt at indstille os på et liv uden børn. For det var følelsesmæssigt hårdt. siger Bjarke

– Det er vildt, som livet pludselig kan forandre sig. Det er stadig en lille smule surrealistisk for mig, at pigerne er her. At det er vores piger. Nogle dage føles det som en drøm.

– Jeg synes, det er helt fantastisk, at min gymnasievens kone føder mit barn. Tænk, hvis vi havde vidst det dengang i 1. g, siger Lars og griner, så det smitter.

Danielle McDavis, 41 år, er gift med Lars’ ven Henrik, og hun tilbød faktisk sig selv som rugemor flere gange, før Lars og Bjarke forstod, at hun mente det seriøst.

Læs også: Mia var slet ikke parat: Jeg skulle lære at være mor

To rugemødre

To måneder inden Danielle – og Henrik – sagde: ”Nu er det nu, hvis I vil bruge mig” til Bjarke og Lars, var der sket det forunderlige, at Bjarkes søster, Pia, havde givet dem samme tilbud. Hun var dengang 41 år, og begge hendes drenge var blevet til unge mænd.

– Det er så rørende og ubegribeligt, at nogle, vi kender så godt, tilbyder sådan noget. Det havde aldrig været i mine tanker. Og jeg ville aldrig selv have spurgt.

– Er det rigtigt? indskyder Danielle forundret. – Jeg synes altså ikke, det er noget særligt, siger hun med stor selvfølgelighed. 
– Jeg ved godt, det er stort. Men så er det heller ikke vildere...

– Du har virkelig også været en klippe, siger Bjarke og kigger sin veninde lige i øjnene. – Du var sygemeldt næsten hele graviditeten og kastede op konstant. Men du brokkede dig aldrig. Når vi ynkede dig, sagde du: ”Jeg er en bulldozer. Jeg kan klare det.”

Til sommer er det tre år siden, de gik i gang med projektet. Det tog halvandet år og tre forsøg, før Danielle blev gravid.

– Vi blev virkelig kede af det, da første forsøg kiksede, fortæller Bjarke. – Men der var du også bare sej, Danielle.

– Jeg blev også ked af det. Nu var vi jo i gang, og så skulle det altså lykkes.

– Hvis du var blevet gravid med det samme, er det ikke sikkert, vi var gået videre med Pia. Men på den anden side vidste vi også, at vi gerne ville have flere børn, og pludselig stod vi med TO kvinder, der begge var meget insisterende. De fik os ud af det dødvande, vi var havnet i, og blev for alvor vores drivkraft.

– Vi besluttede os for at forsøge med dem begge, tilføjer Lars. – For ingen vidste jo, om det ville lykkes overhovedet.

Læs også: Signe og Rasmus fandt deres biologiske mødre: Vores barndom var god, men manglede noget...

Aldrig mine piger

Men det gjorde det. I juni 2017 kunne Pia meddele sin bror og svoger, at hun var blevet gravid efter første forsøg. Hun havde Anna i sin mave, hvis biologiske mor er en amerikansk ikke-anonym ægdonor, som Lars og Bjarke har mødt i USA.

Lars er Annas biologiske far. Måneden efter fortalte Danielle, at hun var gravid, og i august blev de alle klar over, at hun ventede tvillingerne Lili og Nora. De har samme biologiske mor som Anna, men her er det Bjarke, der er biologisk far.

– Bjarkes ansigtsudtryk, da vi fik at vide, at Danielle ventede tvillinger, kan ikke beskrives. Og jeg glemmer aldrig kommentaren: ”Hvad! Vi må ansætte noget personale!” fortæller Lars og ryster smilende på hovedet, mens han kringler en lidt for stor småkage ud af Annas hurtige hænder.

På intet tidspunkt i processen har Lars og Bjarke været nervøse over, om de såkaldte rugemødre kunne give børnene fra sig. De har talt meget åbent om alt og oplevet en stor tillid mellem sig.

– Både Danielle og Pia har været så stabile. Også følelsesmæssigt, når vi har snakket med dem, siger Lars. – Det har givet en enorm ro og fået os til at føle os trygge.

– Jeg har hele tiden været meget eksplicit omkring, at jeg bare har lånt Lars og Bjarke min livmoder. Det har været vigtigt også over for min datter, Isabella, at alle har været helt med på, at de børn, der var i min mave, ikke var ”vores”. Pigerne har aldrig været mine, slår Danielle fast. 
– Det var helt naturligt for mig, at de kom over til deres rette forældre lige efter fødslen.

Anna var den første, der kom til verden – lidt før end ventet, da Pia havde fået svangerskabsforgiftning.

– Det var vildt at blive forældre til hende. Vi boede hos mine forældre i en måned lige omkring fødslerne, der begge skulle foregå i Jylland, hvor både Pia og Danielle bor. Jeg husker det som en meget følelsesfuld tid, der blev gjort meget konkret med Anna. Jeg husker, hvor lykkelig jeg var. Men også trætheden, desperationen. Og frygten, siger Bjarke.

– Ja, du var ret nervøs for, hvad der ventede os, når tvillingerne også kom ud. Om vi kunne klare det. Jeg havde det faktisk okay. Jeg husker en lille sjov episode, hvor jeg var med svigerfar ude og købe en større bil. Jeg fik sagt til forhandleren, at vi ventede ”trillinger”, og at den ene allerede var kommet til verden. Han kiggede meget forvirret på mig, og svigerfar rystede bare på hovedet. Ha ha!

Læs også: Camilla var gravid i fire timer: Min søn er en lille vinder

Nu med au pair

Sådan lykkedes det Lars og Bjarke at blive forældre med alt, hvad det indebærer: en større bil, trillingevogne, bleskift, natteroderi, tumletid og madkaos.

– Ja, det er historien om vores liv, siger Bjarke, men hans prust bliver stoppet af Anna, som forsøger at stoppe sin sut i hans mund. Til stor morskab for dem begge.

– Jeg har virkelig ikke tid til at tænke over, hvad andre synes om vores familiekonstellation, siger han smilende. – Jeg oplever kun at blive mødt med omsorg og kærlighed, både fra folk, jeg kender og ikke kender. Vi er før blevet spurgt, om vi føler, vi står i gæld til Pia og Danielle. Det føler vi ikke. Men vi vil altid være dem taknemlige. Det er helt ubeskriveligt fantastisk, at de har kunnet opfylde vores drøm om en familie på den her måde.

Alle tre piger er nu vågne. Bjarke har fået Lili på skødet. Lars er ude at hente Nora, og endnu en ung kvinde har netop sluttet sig til selskabet. Hun tager Anna fra sofaen. Det er tid til at få sovetøjet skiftet ud med fine kjoler.

– Det er vores fantastiske au pair, Tintin, der kommer fra Filippinerne, siger Lars, da han kommer ind. – Det er hende, som sørger for, at pigerne får spænder i håret. Det havde vi aldrig selv fundet på.

– Jeg havde aldrig forestillet mig selv at have au pair, siger Bjarke med en let hovedrysten. Men jeg havde heller aldrig forestillet mig selv med ”trillinger”… Han rejser sig.

– Jeg er faktisk glad for, at det lykkedes med begge graviditeter, siger han i en stående eftertænksomhed. – Der er noget eksistentielt dejligt i, at vi begge får lov til at se, hvordan ens biologiske afkom ser ud.

– Men efter at børnene er kommet til verden, har jeg nu ikke skænket det en tanke. Nu er jeg bare far til tre dejlige piger.