Opskrifter

Spinatblinis med rogn

Onsdag, 1. maj 2019Af Kristina Marckmann. Foto: Carina Krüger. Foto: Carina Krüger.
Blinis er den perfekte forret. Disse har spinat i dejen og er toppet med creme fraiche, stenbidderrogn og finthakket rødløg.

Ingredienser til spinatblinis:

(4 pers.)

150 g frisk stenbiderrogn
1 tsk. salt
15 g gær
3 dl mælk
2 æg
100 g spinat fra frost optøet
90 g boghvedemel
90 g hvedemel
½ tsk. salt
Smør til stegning
1 rødløg
1½ dl cremefraiche 18 %

Prøv også: Blinis med fjordrejer

Fremgangsmåde:

Kom rognen i en skål og rør rognen igennem med et piskeris, så de små hinder sætter sig i riset.
Kom rognen i en sigte, skyl den under koldt vand og lad den dryppe godt af.
Kom rognen i en skål, drys med saltet og lad den trække på køl i en time.
Rør gæren ud i mælken, del æggene og rør blommer og spinat i mælken.
Bland de to slags mel med salt og rør mælkeblandingen heri.
Stil dejen til hævning et lunt sted i 1 time.
Pisk hviderne stive.
Vend æggehviderne i dejen og bag små blinis på en pande i 2-3 min. på hver side.
Servér de små blinis med stenbiderrogn, finthakket rødløg og cremefraiche.

Se også: Boller med spinat og feta