Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
- Vi er gode søskende, men vi har aldrig været særlig tæt på hinanden. I hvert fald ikke i puberteten, da var jeg vist mest til besvær, siger 55-årige Lotte Hammer. - Ja, det tror jeg, du var, indskyder hendes godt to år ældre bror Søren kvikt.
Alligevel har de to i år sammen udgivet romanen Svinehunde, som allerede har solgt over 30.000 eksemplarer i Danmark. Og som om det ikke var nok, bor de to søskende faktisk også sammen.
Flyttede sammen
For 16 år siden flyttede Lotte og hendes mand og to børn ind i et hus i Frederiksværk. Hendes ældre tante beboede førstesalen, og da hun døde, foreslog Lotte sin bror at overtage lejligheden.
Søren havde aldrig prøvet at bo i provinsen, og han savnede at undervise, så han fik job på Kregme Skole.
Fik afslag på afslag fra Gyldendal
I det omfang, han ikke sov, brugte han nætterne foran sin computer med smøger og cola inden for rækkevidde. Søren nød at skrive kriminalhistorier til skuffen, og da han flyttede ind i sin søsters hus, foreslog han, at de skrev en krimi sammen. - Jamen, hvorfor ikke? grinede Lotte.
De skrev over tusinde sider og sendte dem til forlaget Gyldendal. Som sendte hele molevitten retur.
4. gang er lykkens gang
- Men vi har stor hengivenhed for redaktøren derinde, for selv om vi fik klart afslag, var det begrundet og ikke arrogant. Det var det heller ikke hverken anden eller tredje gang. - Og vi er meget stædige begge to. "Vi må forsøge igen og yde vores bedste," var vi enige om.
Da Gyldendal endelig antog manuskriptet til "Svinehunde", inviterede Lotte og Søren familien ud at spise.
Svinehunde udgives i 16 lande
Men det spirende forfatterpar hæftede sig ikke ved, at deres bog også blev præsenteret på den store, internationale bogmesse i Frankfurt.
- De ringede begejstret nede fra Tyskland og fortalte, at vores bog var solgt til udlandet. Bogen udgives i 16 lande, hvilket er noget af en præstation for en debutbog.
Er allerede i gang med bog nummer 4
De to søskende har allerede afleveret de næste to bøger til forlaget og skriver på den fjerde. De forklarer, at bøgerne er meget forskellige fra hinanden, og Søren skærer det ud i pap:
- Det er da røvsygt at sidde og skrive det samme! Men jeg håber, at jeg kan skrive i mange år endnu. At den høje herre deroppe sørger for, at jeg bliver hundrede …
Af Anne Kjøge
Læs også: