Opskrifter

Hvid chokoladebrownie med jordbærcreme

Onsdag, 29. maj 2019Af Christine Bille Nielsen. Foto: Carina Krüger.Foto: Carina Krüger.
En bund af vanilje, hvid chokolade og marcipan toppes med en lækker, luftig jordbærcreme og friske jordbær... Denne kage er fuldstændig fantastisk!

Ingredienser til hvid chokoladebrownie:

125 g smør
200 g Odense hvid chokolade
½ vaniljestang
3 æg
300 g sukker
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g Odense hvid chokolade
100 g Odense marcipan
75 g valnødder
Smør til formen

Prøv også: Chokoladekage med hindbærmousse

Topping:
50 g Odense hvid chokolade
½ dl piskefløde
1 dl piskefløde
2 spsk. jordbærmarmelade

Pynt:
Friske jordbær
Evt. sukkerhjerter

Se også: Mandelmuffins med citron

Sådan gør du:

Smelt smør og chokolade over lav varme, evt. over vandbad, og lad det køle lidt.
Skrab kornene ud af vaniljestangen.
Pisk æg, sukker og vaniljekorn luftigt.
Rør æggemassen og chokolade sammen.
Sigt mel og bagepulver i og rør rundt, til det hele er godt blandet.
Vend grofthakket chokolade, marcipantern og grofthakkede valnødder i dejen.
Smør en form på ca. 24 x 24 cm, læg bagepapir i bunden og hæld massen i.
Bag kagen ved 180° i 40-50 min. Lad den køle af.
Smelt chokoladen over vandbad sammen med piskefløden.
Tag det af varmen og lad det køle lidt.
Pisk piskefløden til en blød skum og vend den forsigtigt med chokolademassen og jordbærmarmelade.
Kom cremen i en sprøjtepose og lad den køle helt af.
Skær kagen i 12 stykker og pynt med jordbærcreme, jordbær og evt. sukkerhjerter.

Opskriften er fra Odense Marcipan.

Prøv også: Citronkage med birkes