Brev til Puk Elgård: Gider ikke at tale om penge og politik

Kære Puk

Hvorfor koger temperamentet over, når emnet politik kommer på banen under en middag? Hvorfor tales der i rigt omfang om penge – se, hvad jeg kan – det køber jeg bare osv.?

Har nogen så stort behov for at blive målt på pengepungen? Er de lykkelige, selv om de økonomisk har et stort råderum?

Læs også: Brev til Puk: Svigerdatteren er blevet så grådig

Jeg har en ven, som resolut forlader et arrangement, når samtalen drejer ind på politik og penge, fordi han bl.a. endnu ikke har så meget råderum økonomisk og derfor bliver trist – ikke af misundelse, men de, der skryder, nedgør de fattige, synes han.

Politik mener hverken han eller jeg, skulle være samtaleemne.

Alle mennesker har et indhold i livet og ofte spændende interesser, som ville være bedre emner.

Jeg gider heller ikke tale om penge og politik.

Laila

Kære Laila

Jeg var engang på rejse i Rusland og mødte en kvinde, som havde tilbragt nogle år i Danmark.

Hun undrede sig meget over det, vi talte om, når vi holdt fest.

Hun kunne simpelthen ikke forstå, hvordan vi kunne få en aften til at gå med at tale om parforhold, børn, musik eller ferier.

Hun sagde: ”Hvorfor taler I ikke om politik? Hvorfor taler I ikke om jeres fædreland og om landets udfordringer og tilstand? Det er da det eneste rigtige at diskutere, når man er sammen.”

Det var hendes holdning.

Jeg oplevede også en aften i Rusland med meget høje stemmer, en del vodka og stærk gestikuleren, da politiske synspunkter blev endevendt i mange timer.

Bagefter var de lige gode venner.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Jeg gider ikke følges med hende i toget

Men du har ret, her i landet har jeg også oplevet den gode stemning forsvinde, hvis emnet faldt på politik. Jeg synes faktisk, vi skal øve os i at udveksle synspunkter.

Man lærer utrolig meget ved at tale med andre mennesker og sætte sig ind i deres liv. Man udvikler sig, når man ikke bare ser verden ud fra sin egen næsetip.

I Danmark er vi ikke altid så gode til at tackle folk, der har mere end os.

Gode gamle Aksel Sandemose lurer stadig i baghovedet, og man skal ikke tro, man er noget. Måske er det derfor, det går galt, når man taler om, hvordan goderne er fordelt.

Vi har svært ved at rumme, at der er nogen, der har mere end os selv.

Jeg har ikke nogen egentlige svar på dine spørgsmål, men jeg synes, vi godt kunne øve os noget mere i at favne, at andre mener noget andet end os selv.

Det burde være muligt at tale om både politik og penge, uden at resten af aftenen bliver ødelagt, og en god diskussion behøve ikke at ende med, at man bliver enige.

Man kan også bare blive enige om – at være uenige.

Kærlig hilsen Puk