Anne Karin overvandt kræften: Taknemmelighed er overskriften for mit liv

Da Anne Karin Brobergs telefon ringede i begyndelsen af april sidste år, lød beskeden fra Rigshospitalet, at man havde ”fundet noget” på billederne fra den mammografi, hun havde fået lavet en uge tidligere. Og da den 59-årige sangerinde og revyskuespiller to dage senere mødte op til nærmere undersøgelse på Riget i selskab med kæresten gennem 22 år, Bent Erik Sørensen, lokaliserede man to svulster.

– Der blev straks taget en biopsi, og så fulgte den værste tid, nemlig ventetiden, fortæller Anne Karin, der tidligere har gjort sig erfaringer med den frygtede sygdom, idet hun allerede for 11 år siden fik en kræftknude fjernet.

– Jeg følte mig egentlig ikke syg, men jeg var træt og temmelig stresset i den periode på grund af det evige krav i showbiz om, at man løbende skal fylde sin kalender med job, husker hun.

Her kan du læse om nogle af Anne Karins sjoveste oplevelser fra teaterscenen.

Canceren viste sig at være af den barske HER2-type. Men da Anne Karin samme dag havde fået hvilet sig efter at have talt situationen igennem med datteren Juliane, 19 år, dukkede en vigtig del af samtalen på Riget pludselig op i hendes hoved:

– Kirurgen, der var en moden og kærlig dame, havde sagt til mig, at jeg engang som 90-årig ville sidde og tænke tilbage på den hårde tid, jeg gennemgik nu. Jeg havde spurgt, om hun virkelig troede, jeg blev 90, og svaret lød: "Jeg kan ikke se, hvorfor du ikke skulle." Det blev mit mantra gennem hele forløbet, og jeg følte mig dejligt afklaret efter den middagslur, fortæller hun.

Troen på lyset

Allerede næste dag gik hun systematisk i gang med at arrangere alt det praktiske.

Hvilke sange mon er sangerindens egne favoritter? Det kan du læse her.

– Jeg undersøgte, hvor jeg kunne få lavet en paryk og fik med det samme bestilt en tid. Og jeg fik lynhurtigt styr på, hvornår i forløbet man taber hår og øjenbryn. I øvrigt var jeg fra begyndelsen besluttet på, at mit hår ikke bare skulle falde af i totter. Så jeg blev simpelthen raget skaldet og kom med Julianes ord til at se vildt sej ud. På et tidspunkt strikkede jeg mig en nathue, fordi jeg tænkte, at jeg ville føle det pinligt at ligge i sengen uden hår på hovedet. Jeg har aldrig brugt den, siger Anne Karin, der hurtigt blev enig med sig selv om at være åben omkring sin sygdom.

– Og det var jeg. Jeg skrev løbende på Facebook om, hvordan det var fat med mig. Og jeg mærkede tydeligt, at folk kunne lide at læse det og opleve, at man stadig både kunne have det godt og se okay ud, selv om man var i kræftbehandling. Samtidig gemte jeg mig ikke væk. Jeg gik så vidt muligt til mine kollegers revypremierer iført store øreringe og en turban eller en stor hat.

Anne Karin betragter dog ikke sygdomsforløbet som et enkeltstående bump på vejen, men som sidste etape af en lang rejse, der begyndte for seks år siden, da hun besluttede at blive sit alkoholproblem kvit:

– Jeg har altid fornemmet, at der fandtes noget, der var større end mig selv. Og da jeg valgte at give slip på alkoholen, ledte jeg bevidst efter en højere magt, der kunne hjælpe mig af med trangen. Jeg mødte den som et lys i min egen stue. Et lys, jeg ikke kunne se, men meget tydeligt mærke. Og i desperate tider får man et endnu mere intenst forhold til den højere magt. Du kan kalde det tro, men det er en tro på lyset. I min verden er Gud ikke en gammel mand med skæg, men en energiform, som er med os.

Kemo og stråler

Det siger sig selv, at der har været stunder med negative tanker, angst og tvivl. Men ifølge Anne Karin er det netop takket være hendes tro, at hun hele vejen igennem har været grundlæggende overbevist om, at hun kom godt gennem sygdommen.

Sangeren René Franz mistede sin elskede til kræften. Læs historien her.

– Og Juliane har haft det på samme måde. Hun og jeg deler troen, og vi har mange gode samtaler om de spørgsmål, siger hun med et blik i retning af datteren, der efter sin studentereksamen holder et sabbatår og arbejder som tjener, mens hun overvejer sin fremtidige hylde i tilværelsen.

Ud over selve operationen har Anne Karin fået 12 kemobehandlinger og 15 strålebehandlinger, inden hun i slutningen af november igen kunne kalde sig rask.

– Jeg har så at sige sat min lid til videnskaben, og så har jeg oveni haft min åndelige overbygning at støtte mig til. De to ting kan sagtens harmonere med hinanden, fastslår hun.

En dejlig sommer

Ifølge Anne Karin handler troen også om at acceptere tingenes tilstand:

– Jeg havde ikke den mindste lyst til at forlade denne verden og min familie. Men hvis det var den vej, det gik, ville jeg ikke kunne gøre hverken fra eller til. Jeg ville også kunne gå ud på gaden og blive kørt over i morgen. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at leve livet normalt, og jeg var meget bevidst om, at sygdommen ikke skulle fylde det hele. Det lyder måske mærkeligt, men jeg har faktisk haft en dejlig sommer. Blandt andet kunne jeg være 100 procent til stede, da Juliane blev student.

Læs også: Jette fik kræft, men valgte livet.

I det hele taget oplever Anne Karin, at familien får stadigt større betydning for hende. Den tæller ud over Juliane og Bent også sidstnævntes datter fra et tidligere forhold, 25-årige Josefine.

– Vi er gode til at rykke sammen som familie, når vi oplever modgang. Vi er der for hinanden og har en næsten klan-agtig følelse sammen, siger hun.

Taknemmelighed er en dækkende overskrift for Anne Karins liv i dag:

– For bare 20 år siden døde man af den form for cancer, jeg har haft. Nu er jeg kræftfri og skal bare tage mine piller med antistoffer og antihormoner. Og så er jeg begyndt at male. Det er ren terapi. Når jeg går i gang, eksisterer der kun mig, lærredet og beslutningen om, hvilke farver jeg skal vælge.

Og så har sygdommen mindet hende om, at hun først og fremmest skal gøre de ting, der gør hende selv glad:

– Det er grunden til, at jeg fremover vil koncentrere mig mest om min musik, som er det, jeg brænder mest for. Men jeg vil stadig lave udvalgte revyprojekter med gode venner og kolleger. Og Jægerspris Revyen, som havde premiere i lørdags, er netop sådan et projekt, siger en tilfreds Anne Karin Broberg.

Se og hør Anne Karin synge med Familie Journals journalist.