Puks brevkasse: Han kommenterer altid min datters vægt

Min yngste datter er nu 35 år, har i 10 år boet sammen med sin kæreste, og de har to børn på fire og et år. Hun har altid svinget meget vægtmæssigt – nogle gange for tynd, så normalvægtig og andre gange overvægtig.

Når noget går hende på, for eksempel hvis hun og kæresten har konflikter, eller hvis der ellers er noget, der rammer hende psykisk, så trøstespiser hun. Hun er en ret følsom pige, men er ellers særdeles velfungerende og har et godt job.

Selv er hun meget bevidst om sin vægt, uanset hvad badevægten viser. Hun kommenterer den gerne, når vi ses, og kan for eksempel finde på at sige: ”Nå, nu er jeg dér igen, så må jeg købe noget nyt tøj, hvis jeg ikke kan passe det fra sidst, jeg var overvægtig.”

Læs også: Puks brevkasse: Se på det indre i stedet for det ydre

Vi taler vel om 10-15 kilo for meget, og sådan har det været, siden hun fødte sit andet barn. Det er mit indtryk, at hendes kæreste elsker hende, som hun er, og hun ser da også godt ud, uanset hvor meget hun vejer. Men mens hun selv gerne taler om sin vægt, så kan hun ikke klare, at vi andre kommenterer den. Hverken når hun har tabt sig eller taget på.

Det har jeg fuld forståelse for, da hun jo selv er så bevidst om sin vægt. Til gengæld er hendes svigerfar efter hende, hver gang de er sammen. Igen og igen lader han hende forstå, at hun bør tage sig sammen og smide en del kilo. Alt, hvad hun spiser, når de/vi er sammen med ham og hans kone, som begge er noget nær fanatiske, når det gælder deres kroppe og udseende, kommenterer han med dumme bemærkninger. Men desværre tager hun ikke til genmæle, hun forlader bare selskabet for en stund. Hendes kæreste siger desværre heller ikke til sin far, at han skal klappe i, og farens kone sidder også bare som en kuet hund og siger ingenting.

Min datter taler meget med mig om de situationer og er faktisk ret vred på sine svigerforældre. ”Bare de dog kunne lade mig være mig,” som hun siger. At hverken hun eller hendes kæreste sætter svigerfaren på plads, begrunder hun med, at svigerfaren er noget af en tyran, som de ikke tør sætte sig op imod.

Jeg har sagt, at jeg sørme gerne tager en snak med hendes svigerfar, men det vil hun ikke have, og hendes kæreste vil slet ikke have det.

Hvad kan jeg så gøre? Det er så trist, at hun bliver behandlet på den måde. Hun er jo voksen og ikke dum, men meget følsom.

Annelise

Læs også: Brev til Puk Elgård: Irriteret over at skulle forsvare min vægt

Kære Annelise.

Mennesker har gennem alle tider skullet forholde sig til, at andre har en mening om dem. Vi tror, det er et nyt fænomen at blive vurderet på sin krop, men det er det absolut ikke. Da vi levede i stammer og grupper, blev kroppen også vurderet i forhold til, hvordan vi kunne bidrage til fællesskabet. Måske er det derfor, at folk så ublu bare kommenterer vægt.

Jeg får selv mails fra fremmede mennesker, der mener, de skal kommentere, om min vægt går op eller ned. Det er virkelig skørt, at der sidder en seer i sin stue og tænker, "jeg tror sgu lige, jeg sender hende Puk en mail og fortæller hende, at jeg synes, hun er blevet lidt mere rund". Hvad der får den seer til at tænke, at det er en vigtig handling, er svært at forstå, men sådan er det. Vi kommenterer hinanden, og det har vi altid gjort.

Det bedste er selvfølgelig, hvis din datter selv kan sige fra. Jeg tror, svigerfar udøver en form for magt, når han forsøger at devaluere din datter. ”Du er svag,” siger han. ”Jeg er stærk.” Han fortæller, at han er alfahan og synes, han kan påpege fejl og mangler hos andre i flokken.

Læs også: Puks brevkasse: De talte forarget om andre

Jeg synes, din svigersøn bør træde i karakter og forsvare sin kvinde. Kan han ikke det, er der to muligheder: Enten banker du al den selvtillid ind i din datter, som du kan, og forklarer hende, at svigerfars mening ikke er vigtig, men det er hendes eget velbefindende, det drejer sig om. Har hun brug for at tabe sig, skal hun gøre det af omsorg og kærlighed til sig selv. Ikke fordi han siger det. Mit råd til alle, som gerne vil forandre deres krop, er i øvrigt at gøre det af kærlighed til sig selv og ikke af had til sig selv.

Den anden mulighed er, at du siger noget til ham. Det kunne jeg selv finde på. Det allerbedste vil være, at han kommenterer din datters vægt, mens du er til stede, og at du så slår til lige i øjeblikket. Hvis min søn gentagne gange blev kritiseret af sine svigerforældre, ville jeg gå imellem. Selv om din datter er voksen, må hun gerne opleve, at du har hendes ryg.

I første omgang synes jeg, du skal tale med din datter om hendes forhold til kroppen. Hold svigerfar ude af ligningen. Hvordan ønsker hun, at hendes vægt er, og hvilken plan kan I lægge for, at hun får en krop, hun er glad for. Det er det allervigtigste. Derefter kan I finde ud af, hvem der sætter tyranen på plads.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg fortælle moren, at hendes søn ryger?