Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
”Se, jeg har to fødder, jeg kan stampe med. Se, jeg har to hænder. Nu bli’r rytmen fed.” Børnene i koret synger ordene af deres hjerters og lungers fulde kraft og understreger dem undervejs med bevægelser, mens korleder Anne Louise Krogh med sit klaverspil og sin egen mere erfarne sangstemme holder de unge sangfugle på sporet. Østerhåb Kirke i Horsens sitrer af en musisk energi, som er anderledes kropslig end den, man oplever ved gudstjenester.
48-årige Anne Louise har sunget, siden hun var barn, og også i hendes voksne liv har musikken været omdrejningspunkt. Hun har undervist en del i sang og var bl.a. i en årrække lærer på Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Hun har også prøvet at slå igennem som musikkunstner og gjorde sig således bemærket med kraftfulde præstationer i talentkonkurrencen ”Voice”, da den i 2012 for første gang kørte på dansk tv. Nu tjener hendes musikalske talent bogstaveligt talt et højere formål, for ud over at lede fire børne- og spirekor i kirkerne i Østerhåb og Engum er der ét projekt, der i nu halvandet år har fyldt hendes arbejdsliv. Himmelske Rytmer er det mundret blevet døbt.
– Det handler helt enkelt om rytmisk musik i kirken for de ni- til 13-årige. Det er en aldersgruppe, der som regel bliver glemt af kirken, da de er for store til spaghettigudstjenester og babyrytmik, men endnu ikke er konfirmander. Horsens Provsti har sat projektet i søen. Til rådighed havde de en million kroner, der var indsamlet fra de forskellige menighedsråd. Og fra begyndelsen var min tanke, at Himmelske Rytmer i modsætning til korene ikke skulle være noget, man gik til. Det skulle være en aktivitet i kirken, som man kan deltage i, hvis man har lyst. Hvor man kan synge, bevæge sig og bruge kroppen som et slaginstrument ved for eksempel at klappe i hænderne og klappe sig på lårene, fortæller hun.
I Himmelske Rytmer er der også plads til en så klassisk kirkelig handling som lystænding. Og så er der sangteksterne, som alle i større eller mindre grad åbner et vindue til troen og det himmelske. Anne Louise har selv komponeret en række af de nyskrevne børnesalmer, og tekstforfatterne er ofte præster. Børn har i øvrigt ifølge sangerinden lige så meget brug for kirken som de voksne.
– De er begyndt at danne deres identitet og tænker mange tanker i den forbindelse. Og til Himmelske Rytmer skal de ikke sidde stille, som man normalt gør i en kirke. Der er plads til kroppen, og børnene kan på en helt anden måde føle sig inddraget. En præst og en organist fra Aarhus har skrevet en sang om Helligånden, der puster mod og fællesskab ind i os mennesker, og som et symbol på det bliver hvert barn udstyret med en ballon, når vi synger.
Lars samler på Familie Journals kirker og er lidt af en nørd. Læs om ham her.
Balloner og pomponer er nogle af de elementer, der kommer til at indgå i den store festlige Himmelske Rytmer-begivenhed, der vil blive holdt i Sønderbro Kirke den 16. januar. Alt foregår under hensyntagen til alle coronaregler, og det giver plads til, at præcis 100 dansende, syngende børn kan deltage.
– Så må vi til gengæld desværre undvære publikum. Men der kommer forhåbentlig snart en tid uden virus, hvor vi igen kan udfolde os mere frit, siger Anne Louise.
Sognepræsten serverer gode bønner fra sin cykel. Læs om hende her.
En anden vigtig del af lørdagens udfoldelser bliver de professionelle musikere, der fra begyndelsen har været en del af Himmelske Rytmer: Perkussionisten Henriette Krogh – kendt fra bandet Moonjam – og bassisten Nikolaj Pindstrup.
– Ved denne lejlighed får de yderligere musikalsk selskab af pianisten Jakob Trautner. Musikerne er vant til at spille på små og store scener i hele landet, og de har ikke så mange fastlåste idéer om, hvordan tingene skal foregå, når man befinder sig i en kirke. Så de bidrager i den grad til fornyelsen, siger Anne Louise.
Det hele er i øvrigt ikke kun børnesalmer. Hun arbejder løbende på at finde nutidige popsange, der passer ind.
– Jeg skrev til sangeren Mads Langer og spurgte, om vi måtte bruge hans sang ”Overgi’r mig langsomt”, som jeg altid har tænkt på som en salme. Han svarede, at det måtte vi. Og at han i øvrigt var beæret og faktisk selv tænkte på den som en salme. Den handler jo om at nærme sig et andet menneske, men den kan lige så vel forstås som en sang om at nærme sig Gud, fortæller hun.
Anne Louise bor i Vejle med sønnerne Aske og Pelle Emil på 12 og 16 år. Hun er kæreste på langdistance med præsten Christian Petersen, der bor i Torslunde på Sjælland. Og hun er selv vokset op med kirken som en del af sit liv:
– Vi boede i Thy, og min mor var organist og skolelærer. Mine to ældre søstre og jeg sang i hendes kor. Hun satte os altid til at synge det svære, så vi lærte i hvert fald en masse af det, siger Anne Louise, der betegner sig selv som et troende menneske.
– Men jeg hører også til dem, der af og til synes, folkekirken gerne må udvikle sig lidt hurtigere, tilføjer hun.
Kirkeøl i stedet for kirkekaffe? Ja, hvorfor ikke? Læs mere her.
Det sker, at et af de kvikke børn, som hun underviser, spørger hende, om hun selv tror på Gud.
– Det svarer jeg ja til, men jeg fortæller også, at jeg ikke har gjort det i alle perioder af mit liv. Tro er altid tæt forbundet med tvivl, og i visse perioder er det tvivlen, der har fyldt mest, fortæller hun.
Hendes venner var dog ikke i tvivl om, at stillingen som projektleder for Himmelske Rytmer var lige noget for hende, og da hun var blevet opfordret tilstrækkelig mange gange, søgte hun den. Og efter tre jobsamtaler var stillingen hendes.
– Jobbet giver mig mulighed for at være kreativ. Jeg har foreløbig skrevet ni salmer, som bliver brugt flittigt i projektet. Jeg er stolt af den musik, jeg har skrevet og udgivet. Ikke mindst når jeg hører den blive spillet af andre. Men jeg nyder især at spille for børnene. Samværet og samspillet med dem i kirken er det væsentligste formål.
Besøg Solrød Kirke, som var årets julekirke i Familie Journal i 2020.
Og Anne-Louise har gjort sig mange tanker om projektet og dets betydning for børnene.
– Folkekirken skal ikke kun være for voksne, men også for børn i alle aldre. I Himmelske Rytmer bliver børnene mødt af nogle musikere, der vil noget med dem. Et møde gennem musik giver dem noget andet end en præst og nogle salmer, der betjener sig af ord og vendinger, de ikke altid forstår.
Hun beskriver Himmelske Rytmer som en blanding af en koncert og en kirkelig eftermiddagsstund.
– Det at tro handler om at være menneske og finde en måde at være i verden på. Til Himmelske Rytmer kan man komme i kirken og være, som man er. Man kan finde fællesskaber og opleve, at man er god nok, selv om man ikke er en af dem, der vinder fodboldpokaler eller har en flot profil på Instagram, siger Anne Louise Krogh.
Rebecca er præst og opfinder af begrebet kirkestafet. Læs om hende her.