Kære Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Kære Puk og kære danskere!
Da jeg var 20 år, rejste jeg som turist i det skønne land, som er Danmark. Det var meningen, at jeg skulle blive en måneds tid, men det er blevet til nu 40 år.
I Danmark har jeg mødt min danske mand, vi har to dejlige børn sammen og fire børnebørn. Jeg har en uddannelse og har haft job i 39 år. Har aldrig været på kontanthjælp, er vellidt af dem, der kender mig: Kolleger, beboere, venner og bekendte.
Læs også: Puks brevkasse: En smart kvinde førte sig frem
Mit problem er, at jeg har sort hår og meget accent. Det er ikke et problem i sig selv, men det bliver et problem, når jeg bliver mistænkeliggjort. Står jeg i kø i en butik, ser jeg damen holde fast på sin taske, når hun få øje på mig. Tit er det mig, som skal tømme min taske i butikker, for at de kan se, om jeg har stjålet.
Hvis jeg deltager i en samtale, hvor man taler om, hvad der er godt og mindre godt i Danmark, kan jeg ikke tillade mig at være kritisk, folk bliver sure og fornærmede, da jeg ”ikke er dansker”. Jeg har også oplevet på et loppemarked, da jeg var i gang med at betale for en vare, at ekspedienten fik øje på to personer og råbte til dem, om de var interesseret i at købe den vare, som hun var ved at sælge mig, og så videre.
Læs også: Brev til Puk: Hans venner kan ikke lide mig
Jeg kan komme med millioner af eksempler på, hvor jeg føler mig diskrimineret og mistænkeliggjort. Jeg har forståelse for, at der er mange udlændinge, som skaber problemer, men der er endnu flere, der ikke gør. Jeg har fået et dejligt liv i Danmark, og jeg er danskerne taknemlig, men når det er sagt, så har jeg selv tjent dette land og gjort mit. Jeg vil give mit liv for Danmark trods mit sorte hår og min grimme accent.
“Den udenlandske dansker”
Læs også: Puks brevkasse: Har hjemve hver eneste dag
Jeg bliver flov, når jeg læser dit brev. Hvor er det dejligt, at du tager dig tid til at sende denne mail. Familie Journal har rigtig mange læsere, og det er virkelig godt at kunne bringe din fortælling videre.
Vi skal være meget bedre til at rumme hinanden. Du er selv inde på noget af det essentielle i problematikken. Vi hører utrolig mange negative historier om danskere, der ikke lige ”ligner” danskere. Vi hører om bander og kriminalitet, og det er sjældent de gode historier, der rammer medierne. Det er vigtigt, at vi også får de gode fortællinger frem.
Læs også: Bekymret mor til Puk: Hun hænger ud emd ældre drenge
Jeg håber, din mail vil være med til at sætte tanker i gang hos de mennesker, der kigger skævt til dig, og at de lige overvejer en ekstra gang, om det nu også er helt retfærdigt at behandle andre mennesker på den måde. Tak igen for et meget vigtigt bidrag.
Mange hilsner fra Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?