Jeg er en kvinde først i 50’erne, min bror er to år ældre. Inden for de seneste fem år er begge vores forældre døde, vores mor sidst, i sommeren 2019.
Jeg var gennem en ubehagelig skilsmisse for nogle år siden, og min yngste søn bor stadig hjemme.
Mens vores forældre levede, holdt vi altid jul og andre familiebegivenheder sammen. I julen 2019 tog min bror og hans familie til Thailand, og det er selvfølgelig helt i orden, men de har i det hele taget trukket sig fra familiesammenkomster, efter at vores forældre er gået bort.
I julen 2020 skulle min ældste søn være sammen med sin svigerfamilie, og så regnede jeg med, at den yngste og jeg kunne være sammen med min bror og hans familie. Men det modsatte min svigerinde sig, der var ikke plads til os, fordi vi så ville blive mere end 10, da hendes familie skulle være der.
I det hele taget har jeg følt, at min svigerinde har trukket sig fra samvær. Jeg har foreslået nogle gange, at vi skulle ses, og så bliver det bare slået lidt hen til senere. Jeg har spurgt min bror direkte, om de ikke vil være sammen med mig mere, men det benægter han naturligvis.
Siden coronaen kom, har vi kun set hinanden to gange, hvor de er kommet til en hurtig kop kaffe i min have, og den ene gang var det kun min bror og deres to døtre. Jeg er ked af, hvis min bror ikke synes, han har brug for mig i sit liv, men har også en fornemmelse af, at det er svigerinden, der holder igen. Og corona er ikke en god undskyldning, vi er jo ikke i farezonen, og de ses hele tiden med hendes søstre og mor.
Jeg har heldigvis gode veninder og kolleger, så jeg savner ikke selskab, men jeg synes, det er lidt trist, at man ikke er sammen med familien. Har du et forslag til, hvad jeg kan gøre?
Søster
For det første er der vist ikke nogen, der er uden for farezonen, når det gælder corona. Vi skal alle passe på og holde de restriktioner, der er. Vi skal undlade at besøge hinanden, og jeg tror da, at en af grundene til, at I ikke ses så meget, er pandemien. Intet er, som det plejer at være. Det er langt mere udmattende og omstændeligt at omgås andre, og det trætter alle.
Mit bedste råd til dig er, at du selv skal sparke noget positiv energi i dit forhold til din bror. Undlad at tale om konflikter. Ring til ham. Spørg til ham. Se, om han kan komme forbi til en hurtig kop kaffe. Folk bakker hurtigt ud, hvis de har på fornemmelsen, at de træder ind i et konfliktfelt, hvis de dukker op.
Er der noget, som denne tid med corona har lært mig, er det, at vi må forsøge at holde os lette om hjertet. Styre uden om minefelterne. Vi har brug for positivitet og glæde, og hvis du vil vinde din bror over lige nu, så send kærlighed og lys af sted efter ham.
Du bliver måske aldrig bedsteveninder med din svigerinde og fred med det. Vi kan ikke være venner med alle, så brug energien på din bror, og vent med at drage alt for mange konklusioner, før coronaen har sluppet sit tag i os. Vi er alle tyndslidte.
Varme hilsner fra Puk
Står du med et problem, du har svært ved at løse, eller trænger du bare til et klogt og forstående menneske at dele dine tanker med? Så skriv til Puk Elgård.
Det kan sende hende en e-mail på: puk@familiejournal.dk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?