Hjemmebag: 3 lækre kager med chokolade
Chokolade-bradepandekage
(20 stykker)
- 100 g smør
- 250 g sukker
- 2 æg
- 300 g hvedemel
- 50 g kakao
- 1 tsk. natron
- 1 tsk. bagepulver
- 2 dl kærnemælk
- 100 g mørk chokolade (70 %)
Glasur og pynt:
- ½ dl kogende vand
- 200 g flormelis
- 30 g mørk chokolade
Prøv også: Hjemmebag: 3 klassiske franske fristelser
Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 200°. Smelt smørret, og rør det med sukkeret. Tilsæt æggene 1 ad gangen, og rør godt imellem hvert æg. Vend mel, kakao, natron og bagepulver i dejen. Tilsæt kærnemælk, og rør det til en ensartet masse. Hak chokoladen fint, og vend den i. Hæld dejen i en smurt bradepande på 30 x 25 cm. Bag kagen i 20 minutter, og lad den afkøle.
Glasur og pynt: Rør vand og flormelis sammen til en tyk glasur, og hæld den over kagen. Pynt med groftrevet chokolade.
Prøv også: Hjemmebag: 3 lækre desserter med alkohol
Brownie med hvid chokolade
(20 små stykker)
- 130 g smør
- 2 æg
- 150 g sukker
- 1 usprøjtet appelsin
- 200 g hvedemel
- ½ tsk. bagepulver
- 1 vaniljestang
- 100 g hvid chokolade
Pynt:
- 15 g pistacienødder
Prøv også: 3 lækre desserter med banan
Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 175°. Smelt smørret, og stil det til side. Pisk æg og sukker lyst og luftigt, og rør det smeltede smør i sammen med appelsinskal. Bland mel, bagepulver og vaniljekorn sammen, og rør det i æggemassen. Hak chokoladen, og vend i dejen.
Hæld dejen i en lille bradepande på ca. 15 x 20 cm, der er foret med bagepapir. Bag kagen i ovnen i 25 minutter. Pynt med finthakkede pistacienødder, og lad kagen køle af.
Prøv også: Chokoladekage med hindbærmousse
Krydrede chokoladekager
(5 stk.)
- 100 g mandelmel
- 100 g sukker
- 1 tsk. nelliker
- 1 tsk. ingefær
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 tsk. kanel
- 100 g smør
- 100 g mørk chokolade, 70 %
- 2 æg
Prøv også: Kaffe-nøddekage
Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 175°. Rør mandelmelet sammen med sukker, nelliker, ingefær, vaniljepulver og kanel. Smelt smør og chokolade sammen over vandbad, og vend massen i mandelmel-blandingen. Rør æggene i 1 ad gangen.
Fordel dejen i smurte forme med lidt sukkerdrys i (Ø ca. 8 cm), og bag dem i ovnen 35-45 minutter.
Prøv også: Rugboller med tranebær og chokolade