Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg har fire børn, tre med en eks og en med den nuværende kæreste, vi har været sammen i knap tre år.
To af mine børn går på specialskole og har nok noget autisme/adhd, men er ikke blevet udredt for det. Min kæreste var i starten sød ved dem og talte med dem om den situation/konflikt, der nu var.
Læs også: Puks brevkasse: Min mand kan ikke fordrage min søn
Men nu synes han, det er noget vrøvl, at man skal tage hensyn til dem, og at de bare er nogle møgunger, der ikke hører efter.
Det gør så ondt at høre som mor, og det gør mig ked af det, at han ikke vil sætte sig ind i det. Han synes, det er underligt, når jeg læser om adhd/autisme og gider ikke at høre om det.
Den frustrerede mor
Læs også: Læser til Puk: Min søn er sur på min kærestes søn
Sikke en dejlig løvemor du er. Du gør dig umage med at sætte dig ind i dine børns behov og udfordringer, og det skal du bare blive ved med. De har brug for dig.
Hvis du fortsat skal være sammen med din kæreste, skal du have hjælp til at få ham til at forstå dine børns situation. Han skal med på skolen, og han skal med til et møde og sidde overfor en ekspert, der kan forklare ham, hvordan dine børn har det, og hvad det betyder at have adhd eller autisme.
Læs også: Puks brevkasse: Jeg må ikke godnathygge med min søn
Er du i gang med en udredning? Er der speciallæger og psykolog/psykiater, der er i gang med at udrede dine børn? Der må være en årsag til, at du mener, det er netop de diagnoser, der er aktuelle. Hvis det er en formodning, du har, fordi du har læst om det på nettet, så skal du hurtigst muligt få talt med fagpersoner, som kan hjælpe dig videre. Det kan være et meget hårdt forløb at få udredt sine børn, og du får brug for styrke og opbakning. Jeg har en veninde, der lige har været det hele igennem, og hun er dødtræt og helt smadret efter alle de samtaler og test.
Hvem kan hjælpe dig? Har du familie, der kan støtte dig? En god veninde? Du må ikke give op. Du skal samle al den viden, du kan, og så skal du sørge for at få professionel hjælp. Kommunen har familieafsnit, der kan hjælpe dig. Du kan også ringe til Mødrehjælpen og få hjælp, og så bør skolen også kunne støtte dig.
Læs også: Puks brevkasse: Hans børn er så uopdragne
Jeg ved, du kan række ud, for det beviser du ved at skrive til mig, og det er supersejt. Det næste, du gør, er at række ud til fagfolk, der kan være til stede i dine børns og dit videre liv. Du må også meget gerne skrive til mig igen, hvis du har brug for det.
Jeg kan godt forstå, det gør ondt at høre din kæreste tale dårligt om dine børn. Jeg ved ikke, om du har overskud til at tage et stort opgør med ham lige nu. Det er meget på én gang, måske skal du sætte alle kræfter ind på at finde ud af, hvordan dine børn får den støtte, de skal have, og så må du tale med din kæreste om hans opførsel, når der er mere ro på situationen. Jeg sender dig et stort kram og en masse energi.
Mange hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Jeg føler mig kvalt i vores forhold
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?