Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
I Dania havn, tæt ved Mariager, ligger Agape. Agape er en smuk gaffelrigget galease, et klassisk træskib med hvidmalede friborde, en imponerende rigning med to smukke master med hvide sejl og vigtigst af alt gennemgående god stemning. Oprindeligt er træskibet bygget som en gammel fiskekutter, men i dag tjener den et helt andet formål. I toppen af skibet vajer nemlig to flag: Det rød-hvide Dannebrog og et blåt og hvidt flag med teksten ”Blå Kors Danmark”.
Læs også: Nana og Bjarke bor på et 114 år gammelt træskib
Ved roret i agterenden på skibet står Agapes skipper, Arne Hjul Pedersen. Han er 43 år og har været knyttet til Agape hele sit voksenliv. Tilbage i 1990’erne gik han på efterskole i Mariager, og her valgte han det maritime valgfag og stiftede på den måde allerede dengang bekendtskab med det smukke skib.
– Jeg blev helt vild med livet på vandet. Jeg tror, jeg fandt en ro og en frihed, som jeg ikke var stødt på før. Og et fællesskab. Alle havde en rolle og nogle opgaver, og vi var afhængige af hinanden og af, at fællesskabet rent faktisk fungerede, for ellers kunne vi ikke drive skibet sammen. Det gav så meget mening for mig.
Efter mødet med Agape i efterskoleåret var Arne ikke i tvivl om, at han ville være professionel sømand. Han kom på søfartsskolen, og siden år 2000 har han været skipper og driftsleder på Agape samt frivillig i søspejderlivet blandt børn og unge med særlige behov.
Foruden Arne selv tæller sommertogtet også en styrmand, en bådsmand, tre frivillige fra Blå Kors og en håndfuld børn og unge, som kommer fra såkaldt udsatte hjem.
– Det er nogle børn og unge, som i den grad fortjener noget medvind i livet, og hvor jeg tror, vi kan være med til at give dem en retning.
Siden 2016 har Blå Kors holdt sommertogter om bord på Agape, og i de fem år har Arne set mange solstrålehistorier om bord. Flere af de unge fortæller efterfølgende, at det har været den bedste tur, de nogen sinde har været på, og at de bare gerne vil blive på skibet.
– Når de går om bord den første dag, har flere af dem en lidt hård attitude, men på de fem døgn, vi er ude sammen, åbner de op. Jeg ser dem blomstre. Nogle af dem går af skibet igen med et mod og en tro på sig selv, som de ikke havde forinden. De opdager, at de jo godt kan. De succesoplevelser, de har om bord, får fremelsket nogle sider i dem, som de måske ikke vidste, de havde.
Læs også: Lukas har købt et skib for 1 krone
På skibet er der en hel fast struktur med vagtplaner, pligter og ansvarsområder. Den plan indgår de børn og unge, som er med på turen, i på lige vilkår med den faste besætning. På den måde tager de også ejerskab over projektet og føler sig som en del af et hold, fortæller Arne, der som regel også inddrager alle telefoner inden afgang.
– Det er ingen badeferie. Det er dem, der er besætningen, det er dem, der sejler skibet, og derfor er det også deres skib. Og jeg kan mærke, det giver dem en følelse af stolthed at være en del af holdet. Jeg kan se, de stråler. Sådan en tur her giver dem en masse socialt i forhold til at begå sig i et fællesskab, men det giver dem også noget dannelse, uden de rigtig opdager det.
– Grundtanken og filosofien er, at vi gerne vil skabe et fællesskab for børn og unge, der normalt har svært ved at indgå i fællesskaber. Vi ønsker at skabe en ramme, hvor normalen ikke er defineret på forhånd, men som tager udgangspunkt i, at vi alle er unikke på hver vores måde.
Læs også: Lone elsker Grønland: Hun blev lærer ved verdens ende
Når der i marts bliver åbnet for tilmeldinger til sommertogterne, bliver pladserne taget med det samme, og der er børn og unge til langt flere sommertogter, end dem de sejler, fortæller Arne.
– Vi besætter ikke pladserne efter først til mølle-princippet. Vi laver research på de forskellige, taler med forældrene og med det netværk, der har kontakten til de unge, for at se, om der er nogle ting, vi skal være opmærksomme på, og så sammensætter vi grupperne efter det. Så vi forsøger at være velforberedte. Når vi ved, vi har med sårbare unge at gøre, så er det også vores ansvar at være bevidste om, at det skal blive en succes.
På hvert sommertogt er der mindst tre frivillige med fra Blå Kors. Det er typisk pædagoger og socialrådgivere, som også har lyst til det maritime. Arne selv har også en socialpædagogisk uddannelse.
– Jeg synes altså, motoren hyler mere, end den plejer.
Det er bådsmanden, der før afgang henvender sig til Arne, som med et smil kækt svarer: – Det er jo ligesom dig så.
Inden afgang tjekker de sammen, at alt er, som det skal være. Bådsmanden på Agape hedder Charlie. Han er 20 år, og han kender skibet særlig godt. Det er nemlig ikke mange år siden, han og Arne mødte hinanden første gang, da Charlie selv deltog på sommertogterne. I dag er han ikke længere med som en af de sårbare unge. Han er med som skibets bådsmand, og til januar begynder han på søfartsskole.
– Han er megadygtig til at sejle med børn, og han er rigtig god til at spotte dem, der hænger i et hjørne og er lidt nervøse eller kede af det. Jeg er helt overbevist om, at det er, fordi han kan genkende noget af det selv, fortæller Arne.
Det, at turene er arrangeret af Blå Kors, er vigtigt for Arne. Det gør nemlig, at der er et netværk, som efterfølgende følger op på de børn og unge, der deltager. Således kommer både Barnets Blå Hus og TUBA, som hjælper henholdsvis børn og unge fra udsatte hjem, på besøg på skibet i løbet af sommertogtet for at fortælle, at hjælpen også er der, når de kommer hjem fra turene.
– Mange af dem bærer på så meget indeni, som vi kun lige får lov at kradse i overfladen af, men som de har brug for at komme af med, og der er jeg stolt af at have et netværk som Blå Kors bag mig, som kan følge op på de her børn og unge, og som virkelig har noget at tilbyde.
Læs også: Vi har havvand i blodet
Flere af de unge, Arne har sejlet med, går i dag på søfartsuddannelsen for at blive professionel sømand. Han får også tilbagemeldinger fra børn og unge, som fortæller, at den sociale udvikling, de oplevede om bord på Agape, har hjulpet dem til at indgå i sociale fællesskaber i skolen.
– Jeg kan mærke, vi gør en forskel. At oplevelsen gør en forskel. Hele sejladsoplevelsen med de her børn og unge, det at se, hvordan de udvikler sig på så kort tid … Det er noget af det, der er svært at sætte ord på. Det kan ses i deres øjne.
Arne understreger, at det ikke var muligt uden alle de fantastiske frivillige, som er en del af skibet Agape og Blå Kors Danmark.
– Når du først har set det nogle gange, når du først har fået et kram fra et barn, der nærmest aldrig har givet et kram før og ikke er vant til at give kram … Eller når man giver et kram til et barn, som faktisk ikke vil give slip igen. Så ved man, at man har ramt et eller andet, og at man er inde og røre ved noget, som har en betydning.
Læs også: Vores redning blev fællesskabet med andre forældre