Puks brevkasse: Gaverne er oplevelser med mig

Mine børnebørn har altid fået store gaver af andre, og derfor begyndte jeg tidligt at give dem oplevelser: Et hjemmelavet gavekort til alt fra en tur med toget til en dyrehave eller et biblioteksbesøg med efterfølgende is, café osv. – biograf og teater selvfølgelig svarende til deres alder.

For fire år siden fik jeg en ønskeseddel fra de to ældste. De ønskede sig begge en oplevelse sammen med mig. Jeg troede, de to jævnaldrende kusiner havde snakket sammen, men det havde de ikke, og de fik samme gave: En fælles oplevelse med mig.

Prøv at tage alene ud med børnebørnene – i biograf/teater – og mens vi spiser, er mobil selvfølgelig forbudt, men til chips med efterfølgende overnatning hos mig, må de godt tjekke deres telefon, for det gør jeg også selv.

Vi ender ofte med at sende en selfie til deres forældre for at fortælle dem, hvor godt vi har det.

Jeg tror ikke, vores børnebørn er mere uopdragne, end vores børn og vi selv var. Men mød dem på det stadie, de er på.

Mormor med stort M

Kære Mormor med stort M

Jamen, altså du gør mig jo arbejdsløs. Det er en ægte brevkasseløsning, du der kommer med.

Hvor er der dejligt, at du har fundet en god og velfungerende idé til gaver til børnene i familien. Jeg vil dog lige supplere med, at skulle man være i en situation, hvor økonomien ikke tillader biografture eller cafébesøg, så er naturen dejlig, og på nettet er der masser af guider til gratis oplevelser i de kommuner, hvor man bor.

Der vil med statsgaranti være mange børn, der kigger noget fåret på gavegiveren, hvis den står på skovtur i stedet for et nyt spil til PlayStation eller en overførsel på MobilePay, men her må vi lige beregne lidt indløb og lægge os i selen for at overbevise ungerne om, at det faktisk kan være superhyggeligt at lave noget sammen.

Held og lykke derude. Bedsteforældre har en særlig magi.

Mange hilsner fra Puk, der tilfældigvis lige er blevet bonusbedste og skal i gang med at øve