Skal jeg hive glorien af min afdøde mor?

For godt halvandet år siden mistede vi vores mor, der havde været syg de senere år. Jeg var tættest på hende og vores far, mens min yngre bror og søster bor lidt længere væk og har travlt med deres familier, mens jeg har været alene med min søn og har haft bedre tid til at tage mig af vores forældre.

For et halvt år siden begyndte vores far at se noget til en kvinde, der ligesom ham havde mistet sin ægtefælle. Det er en af vores mors gamle veninder, som mor bare ikke så noget til de senere år. Min mor var blevet sur på hende, ligesom hun var på rigtig mange andre. I det hele taget var hun meget bitter og direkte ubehagelig i sine sidste år. Og det gik især ud over min far.

Hun var en ren tyran over for ham, kommanderede rundt med ham og var utilfreds, uanset hvad han gjorde for hende. Det er kun mig, der kender til de forhold, fordi jeg har været tæt på.

Mine søskende opfatter hende som en ren engel, og derfor er de også stærke modstandere af, at far nu ser en anden kvinde. De synes, at han sviner vores mors minde til. Jeg mener, det er rigtig dejligt for ham, at han har fået en rar og venlig kvinde at omgås.

Men det er svært for mig at forklare det for min søskende uden at ødelægge det glansbillede, de har af vores mor. Jeg har forsøgt at sige lidt om, at hun måske ikke var så omgængelig de senere år, men det undskylder de jo hele tiden med, at hun var syg.

Men selv om man er syg, kan man godt opføre sig ordentligt over for sine omgivelser, sine nærmeste. Og det gjorde hun altså ikke, blot tog hun sig sammen, når min bror og søster og deres familier var i nærheden.

Jeg har så ondt af, at mine søskende nu tager afstand fra vores far, men aner ikke, hvad jeg skal stille op. Kan du komme med et forslag til mig?

Søster

Kære Søster

Jeg ved såmænd ikke, om du skal gøre så meget mere end det, du allerede gør. Du støtter din far. Du forsøger at give nogle nuancer til dine søskende, hvad mere kan du? Du skal ikke tro, du har fejlet, og kun gør en god indsats, hvis du løser konflikten og får den til at forsvinde.

Der er andre voksne i denne konflikt, og de har også et ansvar. Der er ikke kun dig, der skal bidrage. Jeg synes, at du skal fortsætte i det gode spor, du er i nu.

Hep på din far, opmuntre ham i det forhold, han er gået ind i, og del nogle gode stunder med ham og kæresten. Når dine søskende brokker sig, så fortæl dem stille og rolig, at din holdning er en anden. Du kan godt forstå, de savner jeres mor. Det gør du også, men livet går videre, og vi skal have det bedste ud af det.

Slip det. Det er ikke dit ansvar. Du gør det allerede godt.

Varme hilsner fra Puk