Klassisk julesweater

Tirsdag, 29. november 2022
Opskrift og foto: House of Yarn.
Strik en sød sweater eller jakke med det fineste hjertemønster, og gør julen lidt mere hyggelig. Både små og store piger vil elske at varme sig i smuk, rød strik juleaften.
Klassisk julesweater

Strikkeopskrift: Klassisk julesweater

Størrelse: 1 (2) 4 (6) 8 (10) 12 år.

Overvidde: Ca. 58 (62) 67 (76) 80 (84) 89 cm.

Hel Længde: Ca. 30 (34) 38 (43) 47 (51) 55 cm.

Ærmelængde: Ca. 20 (24) 28 (32) 36 (38) 41 cm.

Garn: Du Store Alpakka MINI STERK (40 % fineste alpaka, 40 % merinould, 20 % nylon; 50 gram = ca. 166 meter) og evt. 1 tråd effektgarn i rød (50 g = ca. 350 meter).

Garnforbrug:

MINI STERK

Rød/828: 3 (3) 4 (4) 5 (6) 7 nøgler

Natur/806: 1 (1) 2 (2) 2 (2) 3 nøgler

Gråmeleret/822: 1 nøgle (gælder alle størrelser)

Evt. 1 tråd effektgarn i rød, som kun strikkes med i dele af mønsteret.

Vejledende pinde: Lille og stor rundpind og strømpepinde nr. 2,5 og 3.

Strikkefasthed:

27 m ensfarvet glatstrik på p nr. 3 = 10 cm

28 m glatstrik med mønster på p nr. 3 = 10 cm

33 omgange glatstrik med mønster på p nr. 3 = 10 cm

28 m ribstrik med 2 farver på p nr. 2,5 = 10 cm

Info:

Vælg den rigtige størrelse:

1. Mål en sweater, som passer barnet.

2. Sammenlign målene med opskriften.

3. Vælg størrelse ud fra overvidden.

4. Længden på bul og ærmer bestemmer du selv.

NB! Ribkanter med 2 farver bliver ikke så elastiske som almindelige ensfarvede ribkanter. Vær derfor opmærksom på, at strikkefastheden for ribkanter og halskant passer. Skift evt. til p nr. 3, hvis det er nødvendigt.

NB! Dele af mønsteret strikkes med rød MINI STERK + en effekttråd. Dette ændrer ikke strikkefastheden.

Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske(r), p = pind(e)

Bul: Slå 156 (168) 180 (204) 216 (228) 240 m op med natur på p nr. 2,5, og strik mønster rundt efter diagram A (A) A (B) B (B) B.

Strik herefter glatstrik med rød, til arb måler 20 (23) 26 (29) 32 (35) 38 cm. Luk af til ærmegab således: Luk 5 m af, strik 68 (74) 80 (92) 98 (104) 110 m, luk 10 m af, strik 68 (74) 80 (92) 98 (104) 110 m, luk 5 m af.

Læg arb til side, mens ærmerne strikkes.

Ærmer: Slå 45 (48) 51 (54) 57 (60) 63 m op med natur på strømpep nr. 2,5, og strik mønster rundt efter diagram C (C) C (D) D (D) D som angivet for valgte størrelse.

Strik herefter glatstrik med rød, og tag 2 m ud på hver 2. omgang midt under ærmet. Gentag udtagningerne hver 2. cm, til der er i alt 55 (60) 67 (72) 79 (84) 91 m.

Ved størrelse 2 (6) 10 år tages ud 1 gang til, men kun 1 m = 55 (61) 67 (73) 79 (85) 91 m.

Strik, til ærmet måler 20 (24) 28 (32) 36 (38) 41 cm. Luk 10 m af midt under ærmet = 45 (51) 57 (63) 69 (75) 81 m. Strik det andet ærme på samme måde.

Bærestykke: Sæt det ene ærme, forstykke, det andet ærme og bagstykke ind på samme rundp nr 3 = 226 (250) 274 (310) 334 (358) 382 m. Omgangen begynder mellem bagstykket og venstre ærme.

Strik 3 (1) 2 (3) 4 (1) 3 omgange med rød, samtidig med at maskeantallet på sidste omgang jævnt reguleres til = 220 (242) 275 (308) 330 (352) 374 m.

Strik mønster rundt efter diagram E (E) E (F) F (F) F, og luk af som angivet. Når alle aflukninger er lavet, skal der være 102 (108) 114 (120) 126 (129) 132 m.

Montering: Sy sammen under ærmerne.

Halskant: Flyt m over på en rundp nr. 2,5. Strik mønster rundt efter diagram G (G) G (H) H (H) H og derefter ca. 2-3 cm glatstrik med rød (samme mål som forsiden af halskanten). Luk løst af.

Buk kanten mod vrangsiden, og sy til uden at stramme.

diagram
Diagram
Diagram