Brev til Puk: Skal vi sælge det værdifulde maleri?

Min mand og jeg er blevet alvorligt uenige. Han er sygemeldt, jeg er i fleksjob, og vi har fået nogle kæmpestore gas- og elregninger. Lige nu kan vi slet ikke overskue, hvordan vi skal få dem betalt.

For mange år siden købte min morfar et maleri af en dengang ret ukendt kunstner, som siden er blevet en af landets mest anerkendte. Mine forældre arvede det, og de gik desværre tidligt bort, så maleriet er nu mit.

Jeg har altid været meget glad for det billede og synes, det er hører til i vores familie. Jeg har fået det vurderet, og det vil kunne sælges for over 100.000 kr.

Nu mener min mand, at vi skal sælge billedet for at få styr på vores økonomi. Jeg tænker, at det er en meget kortsigtet løsning, og jeg er helt sikker på, at jeg vil komme til at fortryde det.

Min mand og jeg er midt i 50’erne, så vi har jo mulighed for at tjene penge en del år endnu.

Min mand kommer jo i arbejde igen, og jeg kan forhåbentlig også komme til at tjene mere, end jeg gør lige nu.

Vi kan godt tage et lån nu og få klaret regningerne, selv om det bliver svært, og man kan jo sige, at det er en meget værdifuld ting at have hængende på væggen.

Vi har to voksne børn, vores datter er under uddannelse, mens vores søn har et godt job, og han har faktisk tilbudt at hjælpe os med de regninger. Men det vil min mand ikke høre tale om.

Han står simpelthen så stejlt på, at vi skal have solgt det maleri. Begge børn har ganske tydeligt sagt, at de ikke vil blande sig i den diskussion.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op, og har brug for et råd.

K.L.

Kære K.L.

Din mand ser penge og løsninger, når han kigger på væggen, og du ser familie og historie. Det er klart, I ikke har samme forhold til det maleri.

Min umiddelbare holdning, når jeg læser dit brev, er, at du ikke skal sælge. Ikke endnu i hvert fald. Du er ikke klar, og der er andre muligheder.

Vi lever i en meget flygtig verden, hvor vi hurtig kan blive historieløse, og hvis man har noget, man føler sig knyttet til, synes jeg, det er vigtigt at lytte til den følelse. Er maleriet først solgt og ude af dine hænder, får du det ikke tilbage.

Hvis din mand står stejlt på, at I skal sælge, må du stå lige så stejlt på, at du ikke vil.

Ofte kan man komme overens med det velkendte motto ”du får ret, og jeg får fred”, men i dette tilfælde har du for mange følelser bundet i beslutningen. Din mand er nødt til at afsøge andre løsninger sammen med dig og ikke stille sig så stejlt.

I skal være åbne og tale alternativer godt og fornuftigt igennem. Det må du bede ham om. Han er jo nok frustreret over, at han er syg og ikke kan bidrage, og det må du fortælle ham, at du godt kan forstå.

Tag nogle flere runder på. Anerkend, at du godt ved, han ikke har samme historie bundet i maleriet, men fortæl ham om den afsked, det ville være for dig at sælge.

I må tale åbent sammen, hvor I får sat ord på både angsten for fremtiden og krisen og de følelser, I har hver især. Der er mange, der er nervøse lige nu. I er ikke de eneste.

Mange hilsner fra Puk.