Puks brevkasse: De bruger penge, de ikke har

Nu er det min tur til at spørge dig om et råd, for jeg har en usikkerhed, der gnaver i mig.

Min datter og svigersøn bruger penge på ting som f.eks. hotelophold i forbindelse med en rund fødselsdagsfest, som skal holdes i Nordsjælland (de bor i Nykøbing F.).

Desuden bruger min svigersøn masser af penge på FCK-fodboldkampe, og de er flyttet ind i en ny lejlighed sidste år, hvor vi har hjulpet dem med mange penge til at etablere sig.

Men jeg kan ikke rigtig snakke med dem om dette emne, eller også vil de ikke forstå, hvorfor at vi føler os dumme. Til historien hører, at vores datter er langtidssygemeldt og får kontanthjælp, og min svigersøn er førtidspensionist.

Har du et råd til, hvordan man kommer i hu med sådan et problem, da det ikke er nemt, uden det skaber splid.

En bekymret.

Kære En bekymret.

Du må hive plasteret af og få sat ord på din bekymring.

Hvis du finansierer hotelophold og spil, så gør du ikke din datter og svigersøn en rigtig tjeneste. Selv om det lyder hårdt, er du faktisk med til at holde de dårlige vaner i live ved at give dem penge.

Så det første, du gør, er at lukke for kasse 1. Du må forklare, at du har en uro omkring, hvor pengene bliver af, og derfor kan de ikke låne mere. Så vil de blive sure, og de vil benægte, men sådan må det være.

Det svarer lidt til at have en søn eller datter, der er afhængig af stoffer, og så fortsætte med at give penge til projektet. Man holder det i gang i stedet for at stoppe det.

Jeg ved, vi ønsker alt det bedste for vores børn, og vi vil give vores højre arm, når de trænger til noget, men dette er en bjørnetjeneste.

Du kan tilbyde, at I lægger et budget og kigger på, hvordan deres økonomi hænger sammen, og så skal du naturligvis fortælle dem, at alt det, du siger, er sagt med omsorg for deres fremtid.

Det kommer INTET godt ud af at bruge flere penge, end man har, og gæld er noget af det mest stressende og ødelæggende, man kan tumle med.

De er voksne mennesker, så opdragelse er for sent, men man kan oplyse og uddanne og åbne deres øjne for den situation, de står i.

Respektér dem. Tal ikke ned til dem. Vær ikke belærende, men stil dig til rådighed, så de kan få hjælp. Afviser de første gang, så siger du okay, og tilbyder igen, når der er gået noget tid.

Fortsæt med at interessere dig for deres liv og lad dem vide, du er der. Så tror og håber jeg, de vil komme til en erkendelse af, at de nok har brug for noget vejledning omkring økonomi.

Held og lykke.

Mange hilsner fra Puk.