Skal jeg beholde pelsen?

Tak for en god brevkasse. Jeg synes, du giver nogle fornuftige svar, og nu er jeg selv havnet i lidt af en svær situation.

Jeg er faktisk i chok og ved ikke, hvem jeg skal spørge, så nu skriver jeg til dig.

Min mand gennem 25 år døde kort efter vores sølvbryllup, hvilket var en stor sorg, og jeg havde egentlig ikke troet, at jeg ville finde kærligheden igen, men for to år siden mødte jeg en ny mand. Lykken smilede altså til mig, og nu er jeg forelsket igen.

Jeg fyldte 60 for et par uger siden, og jeg havde en fin dag med gode venner, familie og dejlig mad. Ja, det vil sige, dagen var god, lige indtil jeg fik min gave fra min nye mand, for så skal jeg da lige love for, at stemningen blev en anden.

Jeg pakkede gaven op ved bordet, og min mand (eller rettere kæreste) kunne næsten ikke vente på at se mit glade ansigt, og glæden var også kæmpestor, da den store pakke indeholdt en meget lækker pels – en helt vidunderlig pels af kanin.

Men lige så snart jeg havde pakket den ud, blev jeg angrebet af selskabets unge mennesker, også min mands børn. De synes, det var det mest forargelige, at jeg havde fået en pels, og at jeg ville bruge den.

Skuffelsen hos min mand og mig var øjeblikkelig, og resten af aftenen var der dårlig stemning.

De unge gik i gang med foredrag om dyrevelfærd og klima, og de havde meget skarpe holdninger til min gave. Det gav store diskussioner, og så var den dag ødelagt.

Nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal komme videre, og jeg er så ked af hele situationen.

Skal jeg aflevere pelsen tilbage, eller skal jeg bruge den? Skal jeg overfaldes, hvis jeg tager den på, mens de unge er der?

Hvad gør jeg, Puk?

Allerførst til lykke med den store dag.

Emner som politik, klima, krig, dyrevelfærd er store emner, som kan afstedkomme stærke holdninger.

Jeg er ked af, at din fødselsdag blev spoleret, for man burde jo kunne diskutere og udveksle meninger, uden at festen går fløjten.

Som ung er man måske mere kontant i sine udmeldinger. Mere (i nogens øjne) provokerende – det kunne jeg også selv være, da jeg var ung. Man afprøver holdninger og byder op til dans.

De unge i dag har meget stærke holdninger. De er oplyste. De tager stilling, og de har en mening. Det beundrer jeg dem faktisk for. Men når det er sagt, skal de selvfølgelig ikke bestemme, om du skal have en pels eller ej.

Det er en beslutning, du skal træffe.

Jeg synes, du skal tage snakken med dem igen. Under helt rolige omstændigheder. Invitér til samtale, og hør hvad de har at sige. Hvorfor er deres modstand så stor?

Måske er der ting, du selv kan blive klogere på. Det er altid interessant at sætte sig ind i emner, og det er interessant at diskutere og træffe beslutninger på oplyst grundlag.

Jeg synes ikke, du skal beslutte, om du skal beholde pelsen eller ej, fordi de unge har en holdning. Jeg synes, du skal sætte dig ind i, hvad det vil sige at lave en pels, og ud fra den viden tage en beslutning.

Der er sindssygt mange holdninger for og imod pels. Men at indhente viden, så man kan træffe sin beslutning og kende sin egen holdning, er vel noget af det mest konstruktive, man kan gøre, når det kommer til alle de brandvarme emner.