Brev til Puk: Min datter har gang i noget ved siden af sit ægteskab

Onsdag, 18. januar 2023
Af Puk Elgård. Illustration: Birgitte Ahlmann.
En læser har på fornemmelsen, at hendes datter er sin mand utro. Læseren har svært ved at lukke øjnene for datterens opførsel. Læs her, hvad Puk råder læseren til.

Jeg har en datter, som er gift og har to små dejlige drenge. Hun blev gift forholdsvis tidligt og manglede nok lidt at “løbe hornene af sig”, som man siger.

Hun har en sød og rar mand med et job, der medfører, at han engang imellem er væk i nogle dage i den anden ende af landet eller udlandet.

I de seneste måneder er min datter begyndt at bede mig komme og passe de små, så hun kan komme lidt ud med veninderne. Hun har flere veninder, som stadig er single.

Det vil jeg da gerne, men de seneste gange er hun først kommet hjem ud på morgenen, og så er jeg faldet i søvn på sofaen og har sørget for drengene, så de får morgenmad og kommer i institution. Og for at min datter kan komme på job, godt klatøjet!

Hun påstår, at hun bare har hygget med veninderne og er faldet i søvn hos en af dem, men jeg har på fornemmelsen, at det er noget helt andet.

Mere præcist: At hun har været sammen med en mand. Hun har også hele tiden vældig travlt med nogle sms’er.

Hun prøver bare at charme sig ind hos mig og siger altid, at jeg jo ikke skal fortælle noget til svigersønnen.

Hun og jeg har for år tilbage haft et lidt anstrengt forhold, så jeg er glad for, at det nu går bedre, selv om jeg måske er en lidt nyttig idiot til at tage mig af børnene, så hun kan komme ud og feste.

Jeg har svært ved at tale om det med nogen, hendes far er død for flere år siden. Jeg har sludret lidt med min søster, som siger, at jeg bare kan sige nej til at passe drengene. Men så kan jeg jo risikere at sætte det gode forhold over styr.

Jeg har bare svært ved at lukke øjnene for hendes opførsel, som jeg faktisk opfatter som umoralsk.

Har du et råd til mig?

Mormor.

Kære Mormor.

Som du måske ved, har jeg ret stor fidus til den kvindelige intuition, så hvis du har en fornemmelse af, at noget er galt, tror jeg, der er en ret god mulighed for, at du har ret.

Det, jeg hæfter mig ved i dit brev, er, at en samtale mellem dig og din datter skal munde ud i konflikter og brud. Er det jeres historie?

Der findes jo andre måder at tale sammen på. Man kan godt have en helt almindelig god og fornuftig samtale, hvor man lytter, råder og snakker ordentligt sammen. Sådan en samtale synes jeg, du skal få sat op.

Ikke en samtale, hvor du dømmer og opdrager, men en, hvor du spørger ind til hendes liv og hendes tanker.

Jeg synes, det må være din første opgave at få skabt en tryg og god relation til din datter, hvor I ikke ender i et dramatisk skænderi.

Interessér dig for hendes liv. Er hun glad? Er hun i tvivl om sit ægteskab? Spørg hende, hvordan det går.

Vi tror ofte, at vi skal ind i andre menneskers liv og dømme og fortælle dem, hvad de bør gøre, men vi skal alle sammen begynde med at lytte.

Som det gamle ord siger, der er en grund til, at vi kun har én mund, men to ører. Lyt. Lær din datter at kende, på den måde hjælper du hende bedre.

Varme hilsner fra Puk.