Strik: Vest med farvespil

Tirsdag, 7. marts 2023
Opskrift og foto: Permin.
Selv om temperaturerne begynder at stige, har vi stadig brug for det lune lag. Med smukke farver og klassiske snoninger vil denne vest blive en favorit i din forårsgarderobe.

Opskrift på vest med farvespil:

Størrelse: S (M) L (XL) XXL

Passer til brystvidde: 85 (95) 105 (115) 125 cm

Overvidde (sweater):110 (122) 130 (142) 150 cm

Længde: 55 (56) 57 (58) 59 cm

Garn: Kamelia by Permin (67 % uld, 20 % fine alpaka, 5 % silke, 6 % akryl, 2 % viskose; 50 g = ca. 90 meter) og Bella by Permin (75 % Kid mohair, 20 % uld, 5 % polyamid; 50 g = ca. 145 meter)

Garnforbrug:

Kamelia: 2 (5) 6 (6) 7 nøgler/880517

Bella: 3 (3) 3 (4) 4 nøgler/883201

Vejledende pinde: Rundp 9 mm (40 og 80 cm), rundp 10 mm (60 og 80 cm), hjælpepind

Strikkefasthed: 10 m x 15 p glat med 1 tråd af hver garnkvalitet = 10 x 10 cm på p 10 mm, eller den p, der giver strikkefastheden

Forkortelser: m = maske(r), r = ret, vr = vrang, p = pind(e), kant-m = kantmaske, omg = omgang(e), arb = arbejdet, sm = sammen

Info: Vesten strikkes med 1 tråd Kamelia sammen med 1 tråd Bella igennem hele arbejdet, nedefra og op.

Sådan gør du:

Snoning (over 11 m):

Strik 1 (1) 2 (2) 0 cm glatstrik og fortsæt således:

1. p (retsiden): Sæt 3 m på hjælpep foran arb, 2 r, strik de 3 m fra hjælpep r, 6 r.

2. p: Strik som m viser.

3. p: 2 r, sæt 3 m på hjælpep foran arb, 2 r, strik de 3 m fra hjælpep r, 4 r.

4. p: Strik som m viser.

5. p: 4 r, sæt 3 m på hjælpep foran arb, 2 r, strik de 3 m fra hjælpep r, 2 r.

6. p: Strik som m viser.

7. p: 6 r, sæt 3 m på hjælpep foran arb, 2 r, strik de 3 m fra hjælpep r.

8. p: Strik som m viser.

Gentag 1.-8. p. Snoning trækker sig sammen under strikning, men strækkes ud efter blokning.

Krop: Slå 98 (110) 118 (130) 138 m op på p 9 mm med 2 tråde, og strik 5 cm rundt i rib (1 r, 1 vr).

Sæt en markør ved omg start. Samtidig med at der på sidste omg tages 12 m ud jævnt fordelt = 110 (122) 130 (142) 150 m.

Skift til rundp 10 mm og del på næste omg arb op således: 20 (23) 25 (28) 30 r, 2 vr, 11 m snoning (se ovenfor), 2 vr, 20 (23) 25 (28) 30 r til forstykket og 55 (61) 65 (71) 75 r til bagstykket.

Strik lige op, til arb måler 34 cm, eller ønsket længde. Del arb til ærmegabet ved at lukke 3 m af på hver side af markøren, og strik hver del færdig for sig.

Forstykke: = 49 (55) 59 (65) 69 m. Fortsæt frem og tilbage, stadig med snoning. Strik nu 1 kant-m i hver side (strikkes r på alle p).

Strik indtagninger på retten således: 1 kant-m, 2 r sm, strik snoning som tidligere, til der er 3 m tilbage på p, løft 1 r løs af, strik 1 r, træk den løftede m over den strikkede, gentag på hver 2. p i alt 5 gange = 39 (45) 49 (55) 59 m.

Strik, til arb midt for måler ca. 43 (44) 45 (46) 47 cm (inkl. rib).

Strik næste p således: 12 (15) 17 (20) 22 r, 2 vr, luk de midterste 11 m af, 2 vr, 12 (15) 17 (20) 22 r = 13 (16) 18 (21) 23 m til hver skulder.

Strik hver side færdig for sig.

Luk på næste p 2 m i halssiden og på hver 2. p mod halsen ved at strikke 1 r, 2 r sm i starten i højre side, og strik, til der er 3 m tilbage på arb i venstre side, løft 1 r løs af, strik 1 r, træk den løftede m over den strikkede, 1 r i alt 3 gange = 9 (12) 14 (17) 19 m.

Strik lige op, til ærmegabet måler 21 (22) 23 (24) 25 cm. Luk af, og strik den anden siden.

Ryggen: = 49 (55) 59 (65) 69 m. Strikkes som forstykket, dog i glatstrik, til ærmegabet måler 18 (19) 20 (21) 23 cm = 39 (45) 49 (55) 59 m.

Luk de midterste 21 m af og strik hver side for sig = 9 (12) 14 (17) 19 m.

Strik lige op, til ærmegabet måler 21 (22) 23 (24) 25 cm.

Luk af, og strik den anden side på samme måde.

Montering: Sy skuldersømme sammen.

Ærmegab: Saml ca. 50 (52) 54 (56) 60 m op rundt i ærmegabet på rundp 9 mm, og strik 4 cm rundt i rib (1 r, 1 vr).

Luk af med Italiensk aflukning (se YouTube), eller luk løst af i rib.

Halskant: Saml ca. 60 m op langs halskanten inkl. de hvilende m på rundp 9 mm, og strik 10 cm rundt i rib (1 r, 1 vr), luk af i r.

Fold halskanten dobbelt, og montér den på indersiden.

Hæft alle ender.

Blok eller damp arbejdet forsigtigt.