Farvel til hovedstaden: Vi trives i den fynske idyl

”Selvbetjening” og ”Smagen af Sydfyn”, lyder budskaberne på tavlen på muren, der også har gårdbutikkens navn, Staldkatessen, skrevet over døren. Butikken i den tidligere stald i Dyreborg ved Faaborg tilbyder et rigt udvalg af bæredygtige, lokale delikatesser fra mere end 30 sydfynske producenter. Sortimentet tæller alt fra is, snacks og drikkevarer til mel og gryn.

– Man kan også tage sig en kop kaffe fra kaffeautomaten og nyde den med en hjemmebagt kage på en af bænkene udenfor i haven, samtidig med at man suger den landlige idyl til sig. Om sommeren er samtlige siddepladser ofte fyldt op med danske cykel- og vandreturister, tyskere og hollændere. Der er også folk, der kigger forbi sidst på dagen på vej hjem fra stranden, får sig en is og køber lidt lækkert til aftenhyggen, fortæller 46-årige Annette Reimers Sønksen, der er den kvindelige halvdel af ægteparret bag gårdbutikken.

Det sydfynske eventyr fik luft under vingerne i 2021. Annette og hendes mand, Steen Dart, boede dengang i et hus i Brønshøj ved København med deres børn, Sebastian og Caroline, som i dag er 11 og syv år. 57-årige Steen er endvidere far til børnene Oscar og Freja på 21 og 25.

– Oscar var på daværende tidspunkt blevet student, og vi befandt os så at sige i et vadested, hvor de store var blevet voksne, og de små stadig havde en alder, hvor vi kunne nå at omplante dem til et nyt liv. Det var med andre ord nu, vi skulle handle, hvis vi ville forfølge vores fælles mål og drømme, siger han.

Steens og Annettes drømme gik blandt andet ud på at opsige deres respektive, gode, faste jobs som henholdsvis vinsælger og kommunikationsmedarbejder og kaste sig ud i at etablere glamping, gårdbutik og ferielejligheder i en naturskøn egn af kongeriget.

– Idéen blev modnet i den tænkepause, som coronaen blev for både os og andre. Vi var en typisk børnefamilie med to jobs. Hverdagen gik op i at styrte frem og tilbage og alligevel ende med at have dårlig samvittighed over for børnene. Og vi savnede frihed, plads og natur, siger Annette.

Koks i planen

I både Annettes og Steens hoved indgik havudsigt og egen strand som en del af drømmen.

– Derfor havde vi i første omgang kig på Ærø. Men det var der også mange andre, der havde i coronatiden. Der var rift om de interessante ejendomme. Desuden fik vi hurtigt øjnene op for fordelene ved, at man kunne nå frem til os uden at skulle med en færge. Nu er vi endt et sted, hvor man fra vores grund har kig til både Ærø, Lyø og på en god dag sågar Als. Og det sjove er, at min familie faktisk har rødder i Faaborg. Købmandsgården Den Gamle Gaard, som i dag er museum, har været i min families eje. Min farfar boede i Havnegade, og min far er som dreng i 1960’erne cyklet til stranden med sin farmor gennem området her, fortæller Annette.

Parret overtog gården i Dyreborg i juli 2021. Og mens den oprindelige drøm fortsat er intakt, har omstændighederne gjort, at kronologien i udførelsen af planerne er blevet justeret.

– Glamping stod øverst på vores liste, og vi ville gerne have haft det oppe at køre sidste sommer. Men planloven, som er blevet til i en verden af i går, spændte ben for os. Glampingteltet regnes nemlig som en ny bygning, og lovgivningen tillader ikke spredt bebyggelse i åbent land. Efter en langvarig dialog med kommunen fik vi dog i foråret omsider vores tilladelse, men vi har måttet gå lidt på kompromis, rive nogle bygninger ned og placere teltet tættere på vores egen bolig end først tænkt.

Når dette læses, er Dyreborg Glamping således en realitet, og gæster kan booke sig ind til og med oktober og nyde udsigten over vandet og biodiversiteten på gåturen ad stien ned til stedets egen, uforstyrrede strand.

Børnene trives

Huset i Brønshøj, som Steen løbende havde renoveret, var blevet solgt med pæn fortjeneste, så familien kom til det fynske med startkapital nok til at kunne klare eventuelle uforudsete vanskeligheder.

– Men vi tager hjertens gerne noget bøvl med planloven med i købet, så længe børnene har det godt. Deres trivsel har været vores vigtigste succeskriterium fra begyndelsen. Og de er faldet fantastisk til. Sebastian går for tiden både til fodbold, spejder og e-sport, fortæller Steen.

Familie Journals udsendte bliver også vidner til et glimt af den landlige hverdag, da børnene ankommer med skolebussen, som kører lige til døren, og Steen og Annette lige når at få sig en snak med chaufføren, Liv.

– Børnene elsker hende, og hun gider at engagere sig i dem. Den slags er med til at gøre både dem og os trygge. Og som jeg plejer at sige: De sande helte i historien er de lokale. Vi er på alle leder og kanter blevet taget godt imod hernede. At være børnefamilie har i øvrigt sine særlige fordele i og med, at man lærer andre forældre at kende. Nogle af dem er tilmed håndværkere og entreprenører, hvis talenter vi kan gøre brug af i vores forskellige projekter, fortæller Steen, som dog selv har sine hænder solidt skruet på og blandt andet er i færd med et bygge et orangeri, der med tiden både skal kunne bruges til grøntsagsavl og være ramme om hyggelige arrangementer af forskellig slags.

– Vi har en særdeles varieret dagligdag, og målt i antallet af arbejdstimer har vi i virkeligheden mere travlt, end vi havde i vores gamle jobs. Men travlhed er noget helt andet end en småstresset hverdag, hvor man ofte føler, at man er et par skridt bagud. Det, vi har opbygget her, er vores eget. Og ikke mindst er vi sammen med børnene på en helt anden måde.

I løbet af de næste fem år skal etape 3 af planen føres ud i livet. En nuværende stald skal omskabes til familiens nye bolig, mens deres nuværende hjem skal blive til to ferielejligheder.

– På den måde kommer vi til at nyde godt af både havudsigt og aftensol. Det bliver skønt, fastslår Steen Dart.