En pige afbryder forlovelsen ved at give ringen tilbage – sådan har det altid været.
Hvis manden ophæver forlovelsen, har hun ret til at beholde alt, hvad hun har fået.
Jeg kan ikke huske, hvor jeg har det fra.
Jan
Jamen, så er den ged barberet.
Du skriver om læseren, der (Familie Journal nr. 29) var i tvivl, om hun skulle returnere forlovelsesringen, efter hun havde brudt med kæresten.
Jeg ved ikke, om vores læsere vil godtage, at den regel gælder for alle, men nu har du i hvert fald givet en rettesnor.
Sommetider, ikke bare i dette tilfælde, men ofte i livets store dilemmaer, ville man ønske, at der var nogle spilleregler, alle var enige om. Det er desværre ikke så enkelt.
Vi ser, om brevkassens læsere tager din anvisning til sig. Jeg har vist læst det samme et sted.
Bedste hilsner fra Puk