Airfryer-dronningen: Her er Britts egne favoritter

Britt er 55 år og elsker mad, der er lavet af fars, og når der bliver serveret mad med store mængder smeltet ost eller bacon, er hun også helt med på den.

Næsten lige så meget, som hun elsker mad, elsker hun køkkenmaskiner. Helst så mange som muligt og selvfølgelig de nyeste og bedste på markedet.

I 2017 fik hun øje på en Airfryer, og selvfølgelig måtte hun straks eje den, selv om hun på det tidspunkt ikke anede, hvad maskinen egentlig kunne.

Nu har Britt Andersen syv af dem, og hendes tilnavn er ”airfryer-dronningen fra Grindsted”. Men hvad er en airfryer?

Kort fortalt er det en køkkenmaskine, hvor man lægger sine råvarer ind i en ”skuffe” i maskinen, indstiller den på antal grader og minutter, og så ender det med velsmagende mad kort tid efter.

Man steger uden fedtstof, det går hurtigt, og de høje temperaturer og den hurtig cirkulerende luft gør både kylling og pomfritter ekstra sprøde.

– En airfryer er som en varmluftsovn, hvor der er indbygget en tornado, og man kan lave næsten alt i den, siger Britt begejstret.

Hun er ikke den, der gør noget halvhjertet, så når hun siger, at det eneste, man ikke kan lave i en airfryer, er popcorn, så er det, fordi hun har prøvet det.

Popcorn er ikke nemme at styre i en tornado. Britt kender sine maskiner, og airfryeren har da også givet hende andet og mere end god mad i en fart. Den har også gjort hende til kogebogsforfatter og sikret hende en god indtægt.

Rygskade ændrede hverdagen

– Da jeg var ung, havde jeg en masse planer om, hvad jeg ville arbejde med. Det skulle være noget med handel og noget med at være sin egen herre. Jeg blev uddannet forsikringsassistent og fortsatte med merkonomuddannelsen, samtidig med at jeg arbejdede på et forsikringskontor.

– Det var lige noget for mig, men desværre fik jeg en rygskade og blev opereret for diskusprolaps, uden at det blev meget bedre. Min mand og jeg fik tre børn, hvoraf de to er tvillinger, og efter fødslen af dem måtte jeg se i øjnene, at min ryg ikke kunne holde til noget fysisk arbejde.

– Jeg har ligget rigtig meget i sengen og været ked af det, fordi jeg følte mig fuldstændig ubrugelig. Jeg ville bare gerne tjene mine egne penge og klare et job. Hverken det offentlige system eller jeg selv ville affinde sig med, at jeg ikke længere kunne holde til fysisk arbejde, men desværre endte det med, at jeg blev tilkendt førtidspension, da jeg var 28 år, siger Britt.

– Jeg ville ikke være førtidspensionist, så jeg har forsøgt mig med at lave forskellige forretninger på nettet: Jeg har solgt parfume og arbejdet med noget tryk på T-shirts. Det kunne jeg klare hjemmefra og tage en pause, når jeg havde brug for det. Desuden var jeg frivillig i flere foreninger, fordi jeg også gerne ville bruge hovedet lidt. Det var nogle rigtig svære år, indtil jeg affandt mig med, at jeg det meste af tiden altså var ”hjemmegående hustru”, siger Britt.

Udfordringer i et lille køkken

Det har ægtemanden Søren nydt godt af, for Britt har altid elsket at lave mad, men det irriterede hende, at der var begrænsede muligheder for at lave mere udfordrende retter i et lille campingkøkken.

– Vi er fastliggere og elsker campinglivet, men det betyder jo ikke, at vi ikke skal have ordentlig mad, bare fordi vi bor i en campingvogn. Min første airfryer baksede jeg ind i det lille køkken i campingvognen, og så satte jeg gang i kylling og pommes frites.

– Det blev fuldstændig perfekt, nøjagtig så saftigt og sprødt, som jeg havde håbet på, og siden har jeg været solgt til airfryeren. Jeg ledte efter opskrifter på mad, der kunne laves i den, men der fandtes overhovedet ikke noget på dansk dengang. Så gik jeg bare selv i gang med at finde på opskrifter.

Det var den sommer, hvor hun stort set ikke så solen. Hun stod inde i campingvognen og lavede mad. Hun fandt på opskrifter, eksperimenterede, og prøvesmagte.

Hun oprettede sin egen gruppe på Facebook, som hun døbte ”Airfryer opskrifter, tips og tricks”. Her lagde hun sine opskrifter ud, og her fandt hun andre, der også ledte efter opskrifter.

I begyndelsen var de kun en lille håndfuld mennesker, men det skulle ændre sig. Det var også den sommer, de andre på campingpladsen i det skjulte grinte lidt af Britt og hendes brændende interesse for at lave mad i en underlig køkkenmaskine, og hvor Søren måtte vente på sin mad, fordi den altid lige skulle fotograferes fra alle vinkler og lægges op på Facebook.

Jeg klarer mig selv

Men den, der lo mest, var nok alligevel Britt. Det viste sig, hun havde fundet en interesse, mange andre mennesker også havde: Hvordan man kan lave ganske almindelig sund og velsmagende mad uden brug af fedtstoffer, samtidig med at man sparer tid og penge på strømregningen.

Britt var begejstret og lavede sit eget firma, ”Airfryeruniverset”, og den første airfryer fik snart selskab af flere maskiner af forskellige mærker. Der kom flere og flere medlemmer i hendes Facebook-gruppe, og en dag gik hun skridtet videre og skrev sin allerførste kogebog med sine egne gennemprøvede opskrifter.

– Det var sjovt at finde på nye opskrifter og prøve dem af hjemme hos mig selv. Jeg laver mad, som alle vi almindelige mennesker kender og holder af. Der er grøntsager, men også flæskesteg, kager og desserter, for vi vil jo alle gerne have både det sunde og det usunde. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, jeg skulle blive kogebogsforfatter, men det var et arbejde, jeg kunne klare, for jeg kunne gå til og fra og lægge mig, når min ryg havde brug for det, siger hun.

I dag – seks år senere har hun lavet tre kogebøger. Den sidste er en grundbog med både opskrifter og gode tips og tricks til at få det bedste ud af maskinen.

Facebook-gruppen, som startede med et par medlemmer, der spurgte om opskrifter, er nu en gruppe med 178.000 medlemmer.

Hun har solgt over 55.000 eksemplarer af de første to kogebøger, som hun har udgivet på eget forlag. Den sidste kogebog ”Airfryer-grundbogen” er udgivet af Politikens Forlag.

Britt har fået en karriere

– I begyndelsen var der mange, der grinede ad mig og min maskine, men nu er det mig, der kan grine. Jeg har fundet en levevej, som jeg kan klare, og jeg lever godt af den, rigtig godt, kan jeg sige uden at prale. Jeg kan klare mig selv og har sagt farvel til pensionen, og det er jeg faktisk stolt af.