Tænk engang: Kunst, kaffe og kammeratskab

Stedet ligger på den yderste pynt efter Hundested – her lå et fyr med fyrmesterbolig, hvor fyrets lanterner advarede skibstrafikken mod at strande på det lave vand.

Denne dag er vi sammen med 100 andre engagerede kunst-elskere midlertidigt forlist og forlibt i en tidslomme, hvor stor, glemt kunst kommer frem i museets indre fyrtårn. Det ligger tæt på den legendariske grønlandsfarer Knud Rasmussens museum.

Vi er rykket tæt sammen for at høre en utrolig historie. Om kunstmaleren Benny Cohn, der gav de kunstneriske stilarter i vold og malede i alle arter. Hvabehar! En modig kunstnerisk provokatør, selv om han var beskedenheden selv.

Han levede af portrætmaleriet som mange i samtiden i forrige århundrede, men malede uden for pensum alt det, han i virkeligheden ønskede: Landskaber, naturalisme, kubisme, og hvad han måtte glædes over. Og nu har man fundet hans værker frem af gemmerne og viser dem på dette charmerende sted i Nordsjælland 43 år efter hans død.

Hans unikke kunst genopstår, fordi der er et kammeratskab omkring hans liv og værker. Personerne er familiemedlemmer og frivillige.

Eva og Peter har skrevet bogen om Cohn, museet ved fyrtårnet har lagt lokaler til, og frivillige er klar ved døren for at vise os venlighed, så vi straks føler os velkomne. De lokale kræfter er mobiliseret. Frivillige, der brænder for kunstneren og deres lille museum. Øjnene gløder, og venligheden breder sig ud i de pæne lokaler som en vibrerende varme.

Vi afbrydes af Eva, der kendte Benny i nogle få år inden hans død og beundrer hans kunst. Hun taler med en sagte stemme og alle tier, for det kommer fra hendes hjerte til vore hjerter. Også kunstnerens grandniece Ditte giver os et tæt og kærligt indblik i Cohns virke.

Kammeratskabet mellem familien og de mange frivillige, der passer på museet og står for arrangementet, smitter af på os i det menneskefyldte rum, hvor kaffen løber ned gennem halsen.

Vi har genopdaget en fantastisk kunstner.

Men lige så vigtigt har vi genopdaget fællesskabet blandt mennesker, der næsten ikke har kendt hinanden før, fordi familien har lukket os ind – ikke bare i Benny Cohns verden, men også i deres. Det er vanskeligt at bryde op. Vi har fået en usædvanlig oplevelse og kan ikke løsrive os.

Der er lang afstand fra mit hjem til fyret, men når man ankommer, er der kort til glæden. Fyret på næsset er for længe siden slukket, men museets indre lanterner lyser op i det lille samfund med kunst, kaffe og kammeratskab.