Lene og Felex har altid plads til en julekugle mere

I årenes løb har nærværende blad bragt utallige artikler om danskere, der var mere end gennemsnitligt begejstrede for julen – specielt den side af højtiden, der handler om pynt. Og én ting kan vi sige med sikkerhed: Bliver man først grebet af pyntedillen, griber det let om sig. Det kalder på kreative løsninger i takt med, at samlingen af kulørte skatte vokser. Som regel har man jo trods alt et begrænset areal og et vist antal rum at gøre godt med i sit hjem.

For Lene Fylking Pedersen og hendes mand, Felex, hedder løsningen tegnestifter. Langt størstedelen af deres samling af julepynt udgøres af julekugler i alskens udformninger. Og Lene fastgør simpelthen herlighederne i hjemmets trælofter ved hjælp af tegnestifter.

– Hvis man nærstuderer lofterne i vores stue på andre tider af året, kan man få det indtryk, at de er fuldstændig ormædte. Jeg bruger 2.800 tegnestifter hver jul, og der skal laves nye huller hver gang, så pynten kan sidde ordentligt fast. Sidste år forsøgte jeg mig med en ny metode. Jeg hængte julekuglerne i nogle firkanter af hønsenet, som jeg fastgjorde i loftet med hæfteklammer. Det gik let, men Felex var alt andet end imponeret over min opfindsomhed. Han kunne med det samme se, hvor svært det ville blive at få hæfteklammerne pillet ud af træværket igen, så han fik mig bremset, inden jeg nåede særlig langt, fortæller 45-årige Lene.

Hun og hendes 54-årige ægtemand bor i Grevinge på Nordvestsjælland med deres yngste datter, Emma på 18. Storesøster Laura på 26 er flyttet hjemmefra.

– Da vi i 2006 flyttede ind i huset her, klistrede jeg kravlenisser op på de rå vægge med tape. Men da væggene skulle males, måtte jeg finde andre måder at give den gas på. Siden er der gået sport i det, og jeg vil mene, at Felex og jeg er lige gode om det. Han bringer i hvert fald løbende masser af spændende julesager hjem fra jule- og loppemarkeder, siger Lene, der arbejder som blæksprutte i Odsherred Forsyning.

System i sagerne

Felex har dog lidt andre bevæggrunde end sin hustru for at tage del i julelegen.

– Jeg er ud af en vodbinderfamilie fra Lundø ved Limfjorden og har et meget veludviklet krejlergen. For mig består det sjove i at forhandle prisen så langt ned som muligt, smiler Felex, der arbejder som pedel på botilbuddet Solutio Egebjerg og endvidere er byråds- og regionalrådspolitiker for Socialdemokratiet.

Når det handler om at give Lene en hånd med den omfattende julepyntning, er han i princippet heller ikke uvillig.

– Når jeg går i gang, får jeg dog som regel at vide, at jeg placerer kuglerne forkert i forhold til det system, Lene har udtænkt. Men så har jeg da i hvert fald forsøgt!

Lene er dog dybt taknemmelig for gemalens indsats for at forøge mængden af pynt. Uden ham havde hun for eksempel aldrig sikret sig hele ni stykker skinnende Georg Jensen-julepynt for en slik. Ellers er der som regel ingen sammenhæng mellem tingenes markedsværdi og den glæde, de giver hende.

– Jeg holder meget af pynt og julestads med musik i, så det har jeg en del af. Det er dog pynt med lys i, der gør mig allermest glad. Julelys gør den mørke tid lettere at komme igennem. Derfor har vi også altid en god del lyskæder og lignende udvendigt på huset. Da energikrisen satte ind, satte vi dog tidsbegrænsning på og nøjedes med at lade det brænde fra klokken 6 til 8 om morgenen og 17 til 22 om aftenen. Det har i årevis været en joke i vores omgangskreds, at vi fortsætter med at pynte selv efter det punkt, hvor Gertrud Sand fra ”The Julekalender” ville have sagt stop. Og hvis du spørger mig, er der stadig plads til mange nyanskaffelser, griner Lene.

I sin hjernes arkiv har Lene imponerende nok styr på størstedelen af pynten og ved i reglen præcis, hvor og hvornår et bestemt klenodie er blevet tilføjet samlingen, og hvem der eventuelt har foræret hende det.

– Et område af stueloftet er dedikeret til min veninde Camilla, som selv dekorerer julekugler og tilfører dem et personligt præg. Hun forærer mig en ny kugle hvert år, og gennem vores 30 år lange venskab er det blevet til lige så mange kugler, siger Lene.

Julehjælpsomhed

Helt fra deres første møde har julen faktisk spillet en vigtig rolle i Lenes og Felex’ liv.

– Det var i december 1995 på den hedengangne Holms Bar i Asnæs, at vi første gang snakkede sammen. Jeg var 17 år gammel, var blevet inviteret til julefrokost på Elmely Kro og havde brug for en kørelejlighed. Så jeg fik den gode idé at invitere Felex med, fortæller Lene.

Som det skulle vise sig, fik hun endnu mere gavn af sin kavaler, end hun havde forestillet sig.

– Hun blev pænt beruset, og jeg måtte flere gange hjælpe hende op og ned ad den stejle trappe til kroens toiletter, fortæller Felex om den aften, hvor grundstenen til deres parløb blev lagt.

Nu om stunder nyder parret ikke kun julen i fulde drag med deres nærmeste familie. De sørger også for, at andre kan få en god jul takket være deres helt egen, lokale julehjælp.

– Vi har lavet en aftale med Dagli’Brugsen i Asnæs. Den går ud på, at børn fra familier, der ikke har så meget at gøre godt med til jul, kan hænge hjerter på butikkens juletræ. Samtidig kan familien lægge en kuvert i en postkasse, hvor de oplyser børnenes navn, alder og adresse. Officielt gælder ordningen børn fra nul til seks år, men vi garanterer, at alle børn i hver familie får en gave. Folk kan give donationer til projektet via MobilePay, men vi spytter selv en hel del i kassen. Blandt andet tjener jeg ind til det gode formål ved at sælge juleportvin. Idéen fik vi, da vi for flere år siden så en julefilm, hvor nogle gjorde noget tilsvarende, siger Felex.

Og hvis de ikke i forvejen var kendt vidt og bredt som det mest juleglade par i nabolaget, cementerede de deres ry en lørdag eftermiddag i december 2021, da de for første gang holdt åbent hus og lod alle interesserede se deres julepyntede hjem.

– Vi har tænkt os at gentage succesen. Det tager en måned at sætte alle julerierne op, og jeg sørger altid for, at alt står færdigt den 1. december. Det er med andre ord et ordentligt stykke arbejde, der bliver lagt i løjerne. Og så kan vi da lige så godt arrangere det sådan, at andre end vores nærmeste også kan få fornøjelse af det, siger Lene Fylking Pedersen.