Ud med JO og DA

Jeg læser ofte dine brevkassesvar og varmes hver gang over din måde at svare på.

Når jeg læser svar i andre(s) brevkasser, oplever jeg dem (ofte) som hårde, næsten kritiske – og unuancerede. Jeg gyser over udtryk som “jo” og “da”, der nemt kommer til at indikere “det siger da sig selv. Jeg ved det”.

I mine øjne – og som det mærkes i min mave – bærer dine svar præg af, at du gør dig stor umage, for de er velovervejede, nuancerede, respektfulde, vedkommende og nænsomme.

TAK for det.

Tak for de varme ord.

I dit job forestiller jeg mig, at du selv sidder med en masse dilemmaer. Det er sjovt, at du har opfanget udeblivelsen af ”jo og da” i mine svar. Jeg får selv akut modstand, når folk siger til mig, at jeg ”jo” nok kan forstå et eller andet, fordi det ”da” er helt åbenlyst. Det, der er åbenlyst og indlysende for nogle, er svært og uoverskueligt for andre.

Jeg tager dit brev med, fordi jeg synes, det er en super reminder til os alle om ikke at være forudindtagede, når vi taler med andre.

Ud med JO OG DA. Ind med gode lytteører og forståelse.