Min datter gør mig så stolt

Fredag, 23. april 2010
af Redaktion
Jimmy Jørgensen er ikke altid den hårde rocksanger, hør ham fortælle om sin bløde side
Foto: Birger Storm
Foto: Birger Storm

Af Johan Isbrand og Birger Storm

Hør hvornår Jimmy Jørgensen sidst græd og hvorfor...

Hvem har betydet mest for dig?
- Det har min datter.
Af alle er hun den, der har gjort mig mest stolt og stadig gør det. Og alene det, at man kan frembringe noget her i livet, der kan gøre en så glad, er forunderligt.

JIMMY JØRGENSEN

Født: 11. juli 1964 i København
Bopæl: Hellerup
Stilling: Sanger og skuespiller
Ægteskabelig status: Single
Børn: Sally, 19 år

Hvor står du i dit liv lige nu?
- Midt i en turné. Og det er længe siden sidst, så jeg har set frem til et gensyn med spillestederne og til igen at opleve landet på den lidt lejrskoleagtige måde.
Med min nye cd er jeg så at sige tilbage i musikbranchen efter en del år på teaterscenerne.
Jeg kan mærke, at jeg har været savnet, og det er en dejlig følelse. Men det er samtidig mit held, at jeg i en tid, hvor musikbranchen kører i lavt gear, har kunnet leve af skuespil.
Privat er jeg single, og det giver tid til fordybelse.

Læs også om sangerinderne Lecia Jønsson, Maria Montel og Thera Hoeymans