Hvad sker der med sproget?

Hvor er jeg ked af at høre og se det danske sprog langsomt gå i stykker.

Folk siger, ”fordi at ...”, og ”nu starter vi”. Nej, det ”begynder”! Når folk vil understrege noget, begynder de ”jamen, sådan og sådan ...”. Og det der ”jamen” er blevet til ”amen.” I guder, skal vi i kirke nu?

Måske vil du mene, jeg er forkert på den i nogle af disse eksempler, men det er blot et hjertesuk fra en halvgammel kvinde. Det skurrer i mine ører, og jeg undrer mig over, hvad der er blevet af danskundervisning i skolen.

Som du ved, betyder sproget også meget for mig, men ligegyldigt hvad vi gør, så ændrer sproget sig, og det har det gjort siden runernes tid. Sproget er i bevægelse og påvirkes af rigtig mange faktorer. Dels af medierne, herunder de sociale medier, for det betyder meget, hvordan mennesker, vi ser op til, taler, og hvis de siger noget, vi synes er sejt, vil vi også tale sådan.

Sproget udvikles også af mere politiske grunde, for noget, vi sagde, da vi voksede op, er ikke godt at sige i dag. Vi bytter ord ud for ikke at være stødende og ekskluderende i vores ordvalg. Det er en god ting.

Nogle af ændringerne i sproget kan vi lide, og andre kan vi ikke holde ud. Jeg har det svært ved vendingen ”kommentere på”, som garanteret er en aflægger af det engelske ”comment on”, for sådan er det nemlig også med vores sprog, der påvirkes af andre sprog.

Som med alt andet i denne foranderlige tid må vi være åbne og rummelige, og så kan vi jo heldigvis selv tale, som vi har lyst, så længe vi ikke træder andre over tæerne.