Ingen aflastning til far og mor

Tirsdag, 10. september 2024
Bettina Post
Illustration: AGD
En datter er bekymret for sin mor, fordi faren er syg med alzheimers, og moren ikke længere magter at passe ham. Men kan moren overhovedet få hjælp til aflastning?
Socialt set

Kære Bettina

Vi har en far med svær alzheimers. Han har fået diagnosen efter mange års mistanke om det. Vi har desværre ikke fået lavet en fremtidsfuldmagt, og nu er det for sent. Han er så langt henne i forløbet, at han overhovedet ingen selvindsigt har, og virkelighedsopfattelsen er helt forvrænget. Han kan alt, siger han, og påstår, at vi lyver og maler fanden på væggen, når vi siger, hvor syg han er. Han kan ikke se og hører meget dårligt, ser syner og har vrangforestillinger, er jaloux uden grund og gentager de samme spørgsmål utallige gange om dagen. Han kender ikke sin egen kone og børn, vil intet og viser ikke interesse for noget eller nogen.

På grund af vores mors totale udmattelse har kommunen endelig fået øjnene op for, at hun trænger til hjælp, men har nægtet hende aflastning. Far får hjælp til at komme ud af sengen, til pilledosering og til at blive vasket hver morgen. Ellers intet.

Han må gå med ble dag og nat. Han tisser på gulvet i badeværelset og til tider i sengen. Det giver vask hver dag og gulvvask utallige gange om dagen. Han kan ikke tage vare på sig selv, så mor er på 24/7. Hun siger, at det er som at være i fængsel uden at have gjort noget. Hun kan ikke gå ud lige meget hvor kort tid, uden at far kalder på hende og leder efter hende, og så bliver han sur og hidsig, når hun kommer hjem og beskylder hende for alt muligt.

Vi er tre voksne børn, én bor tæt på, men er selv syg og pensionist, én bor langt væk, og jeg selv bor i Frankrig. Hende, der bor tæt på, har værgemål for begge forældre, men hvad kan vi bruge det til?

Far siger nej til plejehjem, da han i sin vrangforestilling kan alt. Han vil ikke noget uden mor, men hun er totalt nedslidt.

Kommunens demenskoordinator/hjemmehjælp kunne ikke tilbyde hjælp heller, da mor brækkede tommelen og skulle opereres. Så omsorgspligten giver jeg ikke noget for, for de gav ikke nogen form for hjælp. Jeg måtte komme hjem fra Frankrig og hjælpe.

Hvad kan vi konkret gøre, før vores mor dør af udmattelse? Vi er efterhånden desperate. Hvordan virker det med psykiatrisk førstehjælp? Hvad gør man?

På forhånd tak!

Hilsen Connie

Kære Connie

Hvor er det dog en dybt ulykkelig situation jeres familie er havnet i.

Demens er en alvorlig og fremadskridende sygdom, som kan vare fra få måneder til flere årtier. Mulighederne for behandling afhænger af, hvilken sygdom der er årsag til demensen, men nogle af de vigtigste elementer er rådgivning samt praktisk støtte og aflastning. Derfor er det relevant igen at bede kommunen om at tage stilling til behovet for aflastning og visitation til plejehjem. Det kan sagtens være, at jeres far nu er så dårlig, at begge dele bliver bevilget. Hvis det bliver endnu et afslag, skal I klage, så Ankestyrelsen kan tage stilling til sagen.

De værgemål, du omtaler, må være økonomiske, da det ellers er irrelevant med fremtidsfuldmagten. Således kan værgemålene kun bruges til at foretage økonomiske dispositioner på vegne af jeres forældre. I kan overveje at søge om at få udvidet værgemålet over jeres far, så det også bliver muligt at træffe personlige valg på hans vegne. Det er muligt i relation til omsorgspligten at flytte ham på plejehjem mod hans vilje, men da det er en indgribende magtanvendelse, skal det godkendes af Familieretshuset.

Jeg er usikker på, hvorfor du spørger til psykiatrisk førstehjælp. Der findes en psykiatrisk akutmodtagelse i hver region, hvor man kan møde op uden henvisning. Jeg tvivler dog på, at det er relevant for dine forældre.

De bedste hilsner Bettina