Ingen skal føle sig alene

Dette er svar på dit brev til mig i marts i år.

Det var dejligt og en stor trøst at modtage. Jeg kan godt forstå, at så mange andre også har tillid til dig! Du rørte mig det rigtige sted. Jeg føler for alvor nu, at der er andre end mig i verden, der er i samme situation – jeg vidste det jo godt, men dit brev, personligt skrevet til mig, fik hevet mig ind i ”flokken” – det trøstede mig virkeligt!

Nu er det i mellemtiden blevet sommer for alvor, og det understøtter dine ord. Jeg kan bedre leve med de betingelser, der er givet mig.

Tusind tak!

Mange, mange tak for responsen. Jeg tager dit lille indlæg med for at vise, at det at blive hørt og taget alvorligt betyder alverden. Den gave kan vi alle give hinanden, også selv om vi ikke har en brevkasse.

For mig er det ikke så vigtigt at genopfriske, hvad dit dilemma handlede om, men langt mere vigtigt at vise jer, der læser med, hvor stor en forskel man kan gøre ved at, som du skriver, ”hive hinanden tilbage i flokken”. Ensomhed er den værste modstander. Når man føler sig alene er alt uoverskueligt.

Jeg vil bede jer alle læse L’s ord et par gange. De ord rører mig dybt, fordi jeg ved, hvor meget man kan forandre for sine medmennesker, hvis man tager sig tiden til det. Lyt. Deltag. Vær der for hinanden, så ingen skal føle sig alene. Tak, fordi du skrev til mig og viste os vejen.