Michael Winckler turde i årevis ikke røre ved sin fars minde

Den legendariske crooner Gustav Winckler ville i år være fyldt 100 år, og hans musikalske søn, Michael Winckler, er af samme grund blandt solisterne på den store, folkelige danmarksturné Dansk Slager Parade. De øvrige kunstnere er Susanne Breuning, Anne-Mette Rix, revykunstneren Jan Schou og det faste husorkester Klaus & Servants. Konferencier Karin Strand-Holm binder herlighederne sammen.

Er det første gang, du medvirker i Dansk Slager Parade?

– Ja. Det er rart at blive inviteret, og min fars 100-års fødselsdag er en dejlig anledning. Jeg har det sådan, at hans sangskat også til en vis grad tilhører mig i og med, at jeg fører den videre. Ud over de opgaver, jeg har fået tildelt i forbindelse med turnéen, har jeg også selv sammensat et godt Gustav-medley til lejligheden. Og hans kæmpehit ”Lidt go’ musik” har i årevis været kendingsmelodi og åbningsnummer på Dansk Slager Parade. Men min nyeste single, ”En dag ad gangen”, er på en bagvendt måde også kommet til at handle om mig og min far, fordi den handler om en fars gode råd til sin søn. Det er Calle Sand, der har skrevet den danske tekst til en sang af Kris Kristofferson.

Hvad gør dig glad?

– At optræde og have glade mennesker omkring mig. Som alle andre kan jeg have en dag, hvor jeg er lidt uoplagt. Men når jeg bliver mødt med smil og begejstring, bliver jeg straks opildnet til at yde mit bedste. Min familie gør mig også glad. Alle mine tre børn synger og spiller selv, og det rører mig dybt at høre eksempelvis en af Julies nye sange. Hun overhaler mig med lethed indenom, og det er præcis sådan, det skal være! Det er fantastisk at have besøg af børnene og høre deres nyeste sange, mens vi går og laver mad.

Hvornår har du sidst grinet?

– Jeg var flad af grin, da jeg så ”Mr. Bean” for nylig. Ham bliver jeg aldrig træt af, lige som jeg heller ikke kan få nok af Dean Martin, når han ruller sig ud som beruset pilot. Gøg og Gokke er jeg også vild med. Jeg ser klip med dem på nettet hver eneste dag. Og så er jeg faktisk god til at grine ad mig selv. Når man er uhøjtidelig og ikke alt for selvoptaget, har folk det bedre i ens selskab.

Hvornår har du sidst grædt?

– Ved juletid fik jeg mit publikum på et plejehjem til at synge med på ”Dejlig er jorden”. Da jeg nåede til afslutningen og tekstlinjen ”Fred over jorden”, skrålede alle med, men jeg var selv så rørt, at der ikke kom en tone ud af mig. Dels fordi jeg havde forsamlingen med mig, men sandelig også på grund af ordenes betydning, som er så relevant som nogensinde i den tid, vi lever i. Jeg må i øvrigt bare erkende, at jeg bliver mere sentimental med alderen.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Jeg har ikke altid haft modet til at synge min fars sange. Selv om ingen kunne være i tvivl om, at jeg var Gustavs søn, turde jeg ganske enkelt ikke begynde at rokke ved hans minde. Da jeg omsider fik hul på det, tog folk fantastisk godt imod det. Og når jeg kigger tilbage, ser jeg det i virkeligheden som min største bedrift, at jeg overvandt min ærefrygt og kastede mig ud i noget, der på sin vis altid havde ligget i kortene. Når det er sagt, er jeg også oprigtigt stolt over, at jeg ikke hænger fast i fortiden og nostalgien, men at jeg hvert eneste år får indspillet og udgivet et par helt nye sange. Det foregår altid i samarbejde med multimusikeren Tommy Hansen i hans lydstudie, Jailhouse Studios, der ligger i Horsens i behageligt kort afstand fra mit hjem. Alt kører som i olie, og vi har efterhånden udviklet en speciel lyd, som vi begge er begejstrede for.