Kære mand: Vær modig – og ræk hånden ud!

Onsdag, 26. februar 2025
Bjarne Hastrup
Tilrettelæggelse: Anders Heiden Olsen, Iben Berner og Emilie Lantz-Frederiksen. Foto: Elena Hybel Colding
Ugens klummeskribent tager kampen mod ensomhed op og foreslår en ny definition af mænds mod: Modige mænd er mænd, der rækker ud!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Kom tæt på klummeskribent Bjarne Hastrup

Jeg sætter mig ved siden af Einar, så vi er i øjenhøjde.

Der er en mumlen i baggrunden fra de andre deltagere i mødet, men nu har vi et lille, lukket rum sammen, hvor jeg kan høre hans historie om ensomhed.

Da Einar mistede sin hustru, stod han for første gang alene i hjemmet.

Han kunne sagtens klare den daglige husholdning. Og han vidste, han ville blive ramt af sorg og et ubærligt savn efter tabet af sin hustru.

Det var den svære ensomhed, der efterfølgende ramte Einar, han var totalt uforberedt på.

Når han kom hjem om aftenen og lukkede sin dør, var der ingen at tale med.

Einar kunne gå ture i skoven, ja, men ensomheden sad som en smerte i brystet og fulgte ham overalt.

Det gik ned ad bakke for Einar, og han kunne ikke trække sig selv op igen.

At række ud til andre ville have været vigtigt for Einar. Men det var han ikke klar over, og han vidste nok heller ikke, hvordan han skulle gøre det.

Vi mænd vil jo så gerne vise, at vi er stærke og modige. Det ligger om end ikke i vores gener så i vores opdragelse.

Så hvorfor i himlens navn finder vi ikke det lille mod, der skal til for at række ud til andre?

Vi skal øve os på at sige de forløsende ord: ”Jeg føler mig ensom”.

Og os, der møder et menneske som Einar, skal være klar til at rykke tættere på.

At afhjælpe ensomhed koster ofte "kun" en god samtale om ting, der er vigtige her i livet.

Jeg sørger selv for at snakke med mine venner en gang om ugen, men mindre kan også gøre det. Blot snakken er om dybe og vigtige ting, der optager os.

Svær ensomhed er alvorligt i sig selv, og den kan også føre til bl.a. depression, der kræver behandling.

Jeg opfordrer derfor til, at vi også øver os i at åbne os, når vi møder et menneske, der virker ensom.

Stil blot spørgsmålet: ”Hvornår har du sidst ført en god og varm samtale”?

Så skal du bare lytte og tale med om det, der optager netop dette menneske.

For sagen er, at ingen i vores samfund tåler at føle sig ensomme, og det er så lidt, der skal til.

Men det begynder med mod.

Jeg foreslår faktisk en ny definition af mænds mod:

Modige mænd er mænd, der rækker ud!