Hvordan påvirkede covid19-nedlukningerne dig og dit humør?

Husker du det? Hvordan landet lukkede ned, butikkerne, arbejdspladser, skoler lukkede, byerne lå øde hen ...

Hvordan tænker du tilbage på tiden nu her fem år efter? Var nedlukningerne egentlig meget hyggelige? Eller stressende og præget af usikkerhed og bekymring?

Begge dele måske, hvis du er som flertallet i en dansk undersøgelse, der er offentliggjort på BMC Public Health, og som Psykiatrifonden skriver om.

Honey moon-effekt

Undersøgelsen samlede 10 forskellige undersøgelser fra marts 2020 til marts 2022, hvor risikoen for at udvikle stress og depression under covid 19-pandemien i Danmark blev nærstuderet.

Undersøgelserne så på forskellige aldersgrupper samt mænd og kvinder i forskellige familiekonstellationer.

Studiet viste en såkaldt ”honey moon”-effekt, da første lockdown begyndte, hvor risikoen for stress og depression faldt i de fleste aldersgrupper.

Effekten var dog kortlivet, og med tiden steg risikoen igen for stress og depression for alle alders- og befolkningsgrupper.

Stress og depression

Yngre mennesker og forældre, både mødre og fædre, oplevede en forbedring af deres mentale helbred under første lockdown. Men over tid så man, at især yngres mentale helbred forværredes.

På tværs af alle aldersgrupper så man også, at kvinder oplevede en større risiko for at udvikle stress eller depression, jo længere nedlukningen varede. Dette var specielt udtalt for småbørnsmødre, hvilket kan skyldes, at meget af det huslige arbejde lå på deres skuldre under nedlukningen.

Disse resultater peger på, at det var nedlukningerne og restriktionerne frem for infektionsrater og økonomisk usikkerhed, der var skyld i den øgede risiko for stress og depression. Sammenlignet med andre lande formåede Danmark nemlig i højere grad at mindske de økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser af pandemien.