Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Opskrifter til en sund kostplan fra Familie Journals Slankeklub
Hver uge får du masser af gode opskrifter til en sund kost i Familie Journal. Vi har også samlet 10 opskrifter til en sund kost i galleriet i bunden af artiklen. Tag et kig, og bliv inspireret til en sundere livsstil!
Slankende opskrift på minestronesuppe
(Minestronesuppe til 2 portioner)
1 kvist frisk Timian eller 1 knivspids tørret
3 dl oksekødsuppe eller oksebouillon
1 tsk. koncentreret tomatpure
50 g suppehorn eller anden pasta
75 g kidneybønner fra dåse, afdryppede (kan udelades)
100 g hvidkål, fintsnittet
½ fed hvidløg
½ stk. løg, hakket
2 tsk. olivenolie
40 g parmaskinke uden fedt skåret i tynde strimler
½ blad bladselleri, skåret i terninger
5 stk. kartoffel, skåret i terninger
½ stk. gulerod, skåret i terninger
½ bdt. persille
Fremgangsmåde til minestronesuppe
Skinkestrimlerne ristes gyldne i lidt olivenolien i en tykbundet gryde. Tilsæt løg, gulerod, kartoffel, bladselleri og hvidløg. Skru ned for varmen og lad grønsagerne simre i ca. 5 min. Tilsæt koncentreret tomatpure og steg videre i ca. 3 min. Oksekødsuppen hældes i gryden og din minestronesuppe småkoger i 10 min. Timiankvist, hvidkål, kidney bønner tilsættes og din minestronesuppe koger ca. 5 min. Suppehorn tilsættes, kog videre til de er møre. (Se på pakken). Smag din minestronesuppe til med salt og peber og fjern evt. timiankvisten. Server din minestronesuppe brændende varm og pynt med persille.
Tip til minestronesuppe
Som oksekødsuppe kan anvendes: frosset oksekødsuppe (fedtet skrabes af) eller oksebouillon som koges af ½ stk. oksebouillonterningering og 3 dl. vand.
Energi-information pr. portion minestronesuppe
Energi i minestronesuppe 406 kCal/1700 kJ
Fedt: 7 g
Kulhydrater: 63 g
Protein: 15 g
Kostfibre: 9 g
Flere sunde opskrifter
Vil du have mere inspiration til en sund kost? Så tag et kig i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet endnu flere sunde opskrifter.