Opskrifter

Rabarbertærte

Søndag, 21. juli 2013af Redaktionen
Uhm! Skøn tærte med masser af rabarber

Ingredienser til rabarbertærte

125 g mel
25 g flormelis
1 spsk. kakao
100 g smør
1 æggeblomme
200 g rabarber
½ dl blomsterhonning
2 æg
65 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
1½ dl piskefløde
25 g hakkede mandler


Fremgangsmåde til rabarbertærte

Bland mel, flormelis og kakao og smuldr smørret heri. Saml dejen med æggeblommen og lad den hvile koldt i mindst 30 min. Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform med dejen. Skær rabarberne i tynde skiver, vend dem i honning og kom dem i tærtebunden. Pisk æg, sukker og vanilje skummende og rør fløden i. Hæld æggeblandingen over rabarberne og drys de hakkede mandler over. Bag tærten ved 180° i 50 min., til cremen er stivnet, og servér.

Bageopskrift: Kristina Marckmann


JEG ELSKER KAGE

Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her

Find flere opskrifter her...
Kirsebærstang
Rabarberkage med kardemommemarengs


Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)