Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Men du kan sagtens træne udendørs i de vinterkolde måneder. Du skal blot forberede dig på de kolde temperature og være villig til at bevæge dig udenfor. Der er altså ingen grund til at gå i hi og vente på foråret...
Her er 14 tips til din vintertræning:
1. Brug godt træningstøj
Brug træningstøj lavet af åndbart materiale, der transporterer sved og fugt væk fra din hud. Det vil holde dig tør og varm, mens du træner.
2. Tag ikke for meget tøj på
I begyndelsen føles det måske rart, men du kommer til at svede meget mere, end du normalt ville, og derved kan dit tøj blive vådt. Vådt tøj = kold krop. Generelt kan man sige, at hvis du fryser en anelse før træningen, så er du perfekt klædt på efter forholdene.
3. Klæd dig ordentligt på
Hård træning kræver mindre tøj end lettere træning. Hvis du er usikker på, hvordan du skal klæde dig, så medbring en shell-jakke, som du kan have på under opvarmning og nedkøling.
4. Brug hue
Det er gennem hovedet, at størstedelen af vores kropsvarme forsvinder, så dæk det til. Du kan også bruge et pandebånd, der dækker for ørerne.
5. Bær solbriller
I de fleste kolde vejrforhold vil sportssolbriller beskytte dine øjne for de skarpe refleksioner af solen fra sneen. De forhindrer også, at dine øjne løber i vand pga. kulden eller vinden.
6. Varm op indenfor
På den måde har du øget din blodcirkulation og kropsvarme, så din krop bedre bliver i stand til at modstå kulden udenfor.
7. Start langsomt
På den måde kan du vænne dig til underlagets beskaffenhed, og undgå at blive overrasket af glat føre. Løb evt. en anelse foroverbøjet, så har du mere styr på din krop i tilfælde af, at du glider. Hold øje med underlaget.
8. Hold benene i gang og dermed varme
Igen skal du passe på med at tage for mange sokker på, da dine fødder kan komme til at svede og dermed blive kolde. Normalt rækker et par varme sokker, men i meget kolde temperaturer kan du tage to par på.
9. Brug gode sko
Gode sko giver ekstra friktion på glatte overflader. Mange sko er delvist vandtætte, så dine fødder nemmere holdes tørre.
10. Husk væske
En af de største udfordringer ved at træne i kulde er at undgå dehydrering. Selv om du måske ikke har lyst, er det alligevel nødvendigt at drikke undervejs.
11. Planlæg din rute i god tid
Løb i cirkler, så du ikke kommer for langt fra dit hjem eller klubhus.
12. Løb mod vinden
I kraftig blæst er det en god idé at lægge ud med at løbe mod vinden. På den måde opnår du et velfortjent skub hjemad, samtidig med at du slipper for at løbe mod den kolde vind i svedig og udmattet tilstand.
13. Gør dig synlig
I vinterhalvåret er der færre lyse timer i døgnet. Har du ikke mulighed for at komme ud, mens det er lyst, skal du sørge for, at du er synlig. Køb træningstøj med reflekser og suppler med refleksbånd om ben og arme - gerne nogle med blinkende dioder.
14. Undgå forfrysninger og nedkøling
Det er de vigtigste overvejelser, når du skal forberede dig på aktiviteter i koldt vejr. Sørg for, at al din hud er dækket. Hvis du skal ud på et mere ekstremt træningspas, så medbring et ekstra lag tøj i tilfælde af, at vejrforholdene ændrer sig.
Meld dig ind i Familie Journal Slankeklub fra kun 59 kr./mdr (link fjernet).
Læs også
Pas på med at spise efter træning
Træn dig uden om snuen
Snyder du dig selv, når du træner?