Gys og gru med hele familien

Mandag, 24. oktober 2011
af Redaktion
Oktober betyder halloween og gys og gru - så det er nu, du skal finde græskar og fyrfadslys frem
Foto: Anne-Marie Øby m.fl.
Foto: Anne-Marie Øby m.fl.

I USA kaldes allehelgensaften for halloween (en forkortelse for All Hallows Eve, alle helgeners aften).
Den fejres 31. oktober ved, at nabolagets børn klæder sig ud, og går rundt fra dør til dør og tigger sig til slik eller truer med tricks - trick or treat!
Men allerede i ugevis op til denne dato ruller en stor halloween-industri sig ud med masser af gimmicks inden for gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper osv. halloweens mest kendte og elskede symbol er den såkaldte Jack-o'-lantern, som er et udskåret græskarhoved, gerne så drabeligt som muligt at se på og med små lygter indeni.

Hygge i en uhyggelig tid
De er hyggelige, de ægte udskårne græskar, men det er ikke blot den dyrkede slags, der kan skabe den uhyggelige hygge. I SuperBrugsen og Kvickly finder du både den næsten tandløse glaslanterne med ophæng (til både inden- og udendørs brug) til 25 kr. (13 cm) og den udstandsede filt-bordløber (200 cm) til 24,95 kr.

Tag dem før frosten
De ægte græskar må gerne sidde længst muligt på planten for at modne og tage farve, men snup dem før frosten! Læs mere om eftermodning og opbevaring af græskar på havenyt.dk, klik på Dyrkningsmetoder og derefter på Høst og opbevaring
Et helt gennemskåret et af slagsen rådner meget hurtigere end et, hvor man bare har ridset motiver ind i skallen. Til gengæld skinner der så ikke så meget lys igennem.

Lys i den mørke tid
Når du alligevel har fået lys i græskarrne kan du med fordel lade lyset brede sig til haven. For her i den mørke tid, er det dejligt at kunne betragte sine smukke træer og blomster inde fra stuen - også selvom det er mørkt. Placer lyset, så det oplyser et flot træ, en mur, et fuglebad eller lignende og nyd synet med din familie om aftenen.

Lækker mad med græskar
Græskar er en fremragende spise, en trylleingrediens, der fungerer perfekt i madlavning såvel som i bagværk. Prøv for eksempel Brønnum Carlsens fremragende græskarmuffins.
Find også opskriften på Sandras græskarboller.

Læs også
200.000 græskar til halloween
Græskar i lange baner