Bavaroise med nøddeknas og jordbær
(4 pers.)
Bavaroise
½ stang vanilje
2 dl piskefløde
½ dl mælk
1½ blad husblas
2 æggeblommer
2 spsk. sukker
3 spsk. koncentreret hyldeblomstsaft
Ca. 250 g jordbær
Sukker
Nøddeknas
30 g hasselnøddekerner
½ dl sukker
JEG ELSKER DESSERT
Er du også vild med dessert? Så vær med i Familie Journals dessertfællesskab på Facebook. Se mere her
Flæk vaniljestangen og læg den i en gryde sammen med mælk og 1 dl piskefløde. Kog det op, tag gryden fra varmen og lad det trække 10 min. Læg husblassen i blød i koldt vand. Pisk æggeblommer og sukker godt. Tag vaniljestangen op af fløden. Rør æggeblandingen og hyldeblomstsaften i. Varm op til under kogepunktet under piskning, rør husblassen i og lad det blive koldt. Pisk resten af fløden stiv og vend den i cremen. Hæld blandingen i portionsforme og lad den stivne i køleskab 2-3 timer.
Nøddedrys: Rist nødderne på en tør, varm stegepande. Læg dem på et viskestykke og gnid skallerne af. Hak nødderne groft. Smelt sukker- et på en lille stegepande, til det er lysebrunt. Ryst panden et par gange, men rør ikke i sukkeret. Bland nødderne i og hæld det ud på et stykke bagepapir. Når blandingen er stivnet, knuses den groft med en kagerulle.
Skyl og nip jordbærrene. Skær dem i skiver eller tern og bland dem med lidt sukker. Vend bavaroisen ud på tallerkner og server med jordbær og nøddedrys.
Opskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Find flere opskrifter her...
Hvid chokolademarquise med jordbær
Jordbær i kokosskum
Louises jordbær-nøddekage
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)