Hvad er håndlæsning?

Torsdag, 7. maj 2009
af Redaktion
Dine hænder er fyldt med fantastiske fortællinger. Læs om hændernes forunderlige verden
Hænder kan ikke læses som en anden stregkode, men måske give dig ny viden om din personlighed
Hænder kan ikke læses som en anden stregkode, men måske give dig ny viden om din personlighed

Ethvert menneskes håndflade er helt unik - ikke to håndflader er ens. Derfor bruger man også fingeraftryk til at registrere forbrydere og afsløre indbrudstyve med.
Men hånden kan også bruges at tolke din personlighed. Hånden er fyldt med smukke linjer og mønstre, og ud fra dem kan man læse en masse om det enkelte menneskes egenskaber.

Inden i og uden på
Når man læser i hænder, så ser man i dem begge to. Den venstre står for ens indre og følelser, mens den højre står for det ydre og ens handlinger.

Kunsten at fortolke en hånd
Håndlæsning er et populært udtryk for kiromanti. Kiromanti er kunsten at fortolke de symboler, der aftegnes i håndens form, dens linjer og mønstre og hændernes og håndfladernes udseende.
Der findes forskellige måder at se på håndens mønstre på, men de fleste håndlæsere bruger dem til at analysere menneskets personlighed og karakter og herudfra til at fortælle dig om, hvem du er, hvor du står i dit liv lige nu, og hvordan du kommer videre.

Død og sygdom
Der findes en uskreven regel mange håndlæsere om ikke at spå direkte om fremtidens ulykker, da det opfattes som etisk ukorrekt at give folk frygt for deres fremtidige liv.

VIDSTE DU, AT...

... kiromatien, en ca. 3.000 år gammel spådomskunst, menes at have sin oprindelse i Indien. Det nuværende system er udviklet for omkring tusind år siden og kan spores tilbage til det gamle Ægypten.
Dengang var håndlæsning meget velanset, og det fortælles, at den blev benyttet af læger, filosoffer og lærde. Den dag i dag sættes håndlæsning stadig meget højt i Østen.

Din udvikling står skrevet
Din personlighed udvikler sig gennem hele livet. I løbet af måneder og år ændres mange af linierne i dine hænder - og derved afspejles din personligsheds udvikling.
Grundlinjerne dannes allerede i forsterstadiet, når fosteret er omkring 3 måneder gammelt

Hånden er dit spejlbillede
I hånden findes også en masse markeringer, der har direkte forbindelse til hjernen (nervetråde), og det er derfor man betragter håndfladernes linjer og markeringer som et spejlbillede af ejerens personlighed, fysiske og følelsesmæssige tilstand.
Der er også mange andre ting, der spiller ind, hvis du selv eller en håndlæser skal tyde din hånds historie. Hvordan er hudstrukturen? Hvor lange fingre har du og er hænderne slappe eller spændte? Med andre ord: Hænderne sladrer (link fjernet)

Af Lea Kathrine Bahnsen, oestrogen.dk (link fjernet)

Læs også...
Stjernerne afslører dig

Kan spøgelser deltage i tv-programmer? Læs Pernille Aalunds svar på oestrogen.dk:
Mennesker med overnaturlige kræfter (link fjernet)